SMS bekæmper spritkørsel
– 46 unge mellem 18 og 24 år er blevet dræbt eller kvæstet i de seneste fem år, fordi de valgte at lade sig køre af en fuld chauffør. Kom godt hjem!
Denne SMS vil op mod 1.500 unge i Nordsjælland få de kommende weekender, skriver Frederiksborg Amts Avis.
SMS-beskederne sendes ud fredag aften kl. 22.30 og ved midnat mellem lørdag og søndag. Det er første gang herhjemme, at myndighederne forsøger at forhindre spritkørsel på den måde.
Trafiksikkerhedssektionen i Frederiksborg Amt står bag kampagnen. Og målet er selvfølgelig at få de unge til at tænke sig om, inden de sætter ind bag rattet med en brandert som ledsager.
– Vi ved, at mange unge bruger mobiltelefon, og at de som oftest har den med sig, uanset hvor de tager hen, og derfor tror vi også, at de nok skal læse vores beskeder, siger leder af trafiksikkerhedssektionen, Thomas Thume-Nielsen til avisen.