SMS-værtøj med Telmore-reklame

SMS-værtøj med Telmore-reklame

Telmore har i dag lanceret endnu en service, WebSMS, som gør det nemt at sende beskeder til en, flere eller mange modtagere på én gang. Telmore-kunden kan selv oprette og redigere i sin adressebog på nettet, tilføje og ændre, for så at skrive og sende SMS-beskeder til de valgte modtagere. Kunden kan hele tiden følge med i, hvornår de enkelte beskeder er leveret til modtageren. Det hele til normal SMS-pris. Hvis man laver en gruppe, betaler man pr. person og ikke som én SMS.

Derudover lider systemet også af en ganske væsentlig mangel. Man kan ikke sætte sig selv som afsender. I stedet benyttes 22 tegn ud af de 160 tegn, der er tilgængelige til følgende tekst: WebSMS fra telmore.dk. I forvejen er 160 tegn ikke meget så derfor virker det ganske irriterende, at Telmores tekst fylder så meget.