Snigpremiere på nye HTC-modeller
De to nye HTC-modeller hedder Libra og Herald, og det er førstnævnte der virker til at være den mest interessante af de to. Den har fuldt QWERTY-tastatur, som skydes frem ved brug, og ellers ligger gemt under skærmen. Samme løsninger kender vi allerede fra f.eks. Qtek 9100 og HTC TyTN.
Skærmen dækker dog kun en del af fronten, da HTC har placeret et mere traditionelt mobiltastatur under den. En anden forskel er, at det QWERTY-tastaturet kun har tre rækker med taster. Det er lidt svært at bedømme noget om størrelsen ud fra billedet, men med det lille tastatur tyder det på, at HTC har lavet en lidt mindre og smidigere model i forhold til forgængerne. Modellen sendes ud på det amerikanske marked i første kvartal 2007.
Den anden model skulle gå under navnet Herald. Den har samme form som 9100 og TyTN, og den er nærmest identisk med TyTN rent udseendemæssigt. Der er ellers ingen detaljer oplyst om denne model.
De to HTC-modeller blev vist frem af et amerikansk IT-firma, som dog ikke havde lyst til at komme med nærmere detaljer om de nye telefoner, oplyser websitet Engadget.
Dangaard, som importerer HTC’ telefoner til Danmark, har ingen kommentarer til de to modeller.