Sommerens sparetip

Siger navnet Vopium dig noget? Hvis du står og skal på ferie, og gerne vil spare en pokkers masse penge på mobilregningen, så bør du slå et smut forbi deres hjemmeside.

Sommerens sparetip

Ja ja, vi har hørt den før: spar en hulens masse penge på mobiltelefoni og sms. Jo, men i dette tilfælde kan det altså meget vel være årets, eller i hvert fald sommerens bedste sparetip, som vi her giver.

Og hvad er Vopium så. Det lyder sådan lidt Ringenes Herre-agtigt, ikke? Måske, men det er nu et stykke software, som man henter ned i mobilen.

Vopium har designet en feriepakke til os danskere. Med den kan man sende alle de sms-beskeder, man har lyst til fra forskellige destinationer, og det koster ikke noget. Så længe man altså holder sig til at sms’e via Vopium, og ikke ringer op.

Man tilmelder sig inde på deres hjemmeside www.vopium.dk

Man finder så sin telefon på listen, og henter programmet ned. Herefter er man klar til at tage på ferie.

Lige nu kører Vopium et tilbud der gælder frem til den 5. august. Her koster pakken kun 49 kroner.