Sonofon forbedrer dækningen på Bornholm

Sonofons nuværende fire sendemaster får følgeskab af ni helt nye – dermed er det muligt at ringe mobilt med Sonofon på stort set hele den populære ferieø

Sonofon forbedrer dækningen på Bornholm

Både bornholmerne selv og øens mange gæster får nu bedre service fra Sonofon.

Sonofons nuværende fire sendemaster får nemlig følgeskab af ni helt nye – dermed er det muligt at ringe mobilt med Sonofon på stort set hele den populære ferieø.

– Vi er glade for at kunne imødekomme de forventninger, bornholmerne har til Sonofons dækning – og så er jeg også sikker på, at det vil glæde de 20.000 gymnaster, der ventes til øen i forbindelse med DGI og DDS' store Landsstævne 2002 i dagene den 27. til 30. juni, siger Jon Hoffmann, teknisk koncerndirektør Sonofon til Mobil.

Sonofon har hidtil dækket Bornholm med sendemaster placeret i Nexø, Klemensker, og Rønne Allinge. De ni nye, der har præmiere i forbindelse med landsstævnet, er placeret i Klemensker, Svaneke, Gudhjem, Tejn, Hasle, Dueodde, Nexø, Østermarie og Aakirkeby.