Endelig: Sonos fjerner broen til deres trådløse højtalere
Vi er ret vilde med Sonos’ trådløse højtalere, men det der med at man skal bruge en såkaldt bro for at kunne holde det trådløs, har altid været lidt irriterende. Specielt hvis man også vil have en til for eksempel Philips lamper, en til Tellstick og så videre.
Efter en opdatering behøver man ikke længere en Sonos Bridge for at køre med Sonos’ højtalere i flere rum. Den almindelige Wi-Fi-opkobling rækker nemlig nu.
Ønsker du at bruge Sonos Playbar og en af højtalerne i et hjemmebio-system, er man derimod stadig nødt til at bruge broen for at få det til at fungere.
Sonos har også lanceret Sonos Boost, som er en opdateret variant af den nuværende bro og som er tænkt at skulle bruges i de hjem, hvor Wi-Fi-signalet ikke altid rækker over alt.
Billig mobil abonnement til familier? Se prisguide.
Sonos Boost kommer dog ikke før engang til efteråret og skulle få en pris omkring 800-900 kroner.