Sonos Play:1 Tone i limited edition
Sonos kender de fleste tech-folk som pioneerer inden for lydsystemer – de laver trådløse Wi-Fi-baserede musiksystemer og højtalere, som man kan streame musik fra – for eksempel Spotify, harddiske, computere, mobiltelefoner og lignende.
Nu er Sonos så klar med en limited edition-udgave af Sonos Play:1 Tone med forbedret lydkvalitet. Play:1 Tone er Sonos’ mindste højtaler og kommer i enten sort eller hvid.
Se også: De bedste musikmobiler
Sonos Play:1 Tone i 5.000 eksemplarer
Sonos oplyser selv, at den kommer i 5.000 eksemplarer og kan kun købes på sonos.com fra den 21. juli. Selskabet forventer, at den bliver udsolgt på få timer. Den forventning har de, da det skete for en anden tidligere limited edition-højtaler, Play:1 Blue Note.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Nu helt uden Bridge
Sonos Play:1 Tone kommer på samme tid som 5.4 opdateringen, der skulle give forbedret lydkvalitet. Måske endnu mere interessant er det, at den nye opdatering giver mulighed for en helt trådløs oplevelse uden brug af en Bridge. En Bridge eller bro, som den kaldes på dansk, har tidligere være nødvendig for at kunne sende musikken videre ud til højtalerne.
Prisen for Play:1 Tone er 250 dollars, hvilket svarer til cirka 1.700 kroner.