Sony Ericsson advarer om falske e-mails
Det er sjældent, at en stor mobilproducent er nødt til, at udsende en pressemeddelelse om falske e-mails, der i omløb på Internettet, men det er netop hvad Sony Ericsson har været nødt til at gøre.
En række personer har modtaget e-mails, der angiveligt skulle være fra Sony Ericsson og som udlover store pengepræmier. Alt, man som vinder skal gøre er, at bekræfte en række personlige oplysninger.
I en pressemeddelelse oplyser Sony Ericsson, at bagmændene formentlig prøver at lokke disse oplysninger ud af offentligheden for at bruge det i forbindelse med svindelnumre.
Hos Sony Ericsson beklager man for eventuelle ulejligheder i forbindelse med de falske e-mails, og opfordrer folk til at kontakte Sony Ericsson på denne e-mail adresse, hvis man har modtaget en mistænkelig e-mail fra ‘Sony Ericsson’.