Sony Ericsson G502: Ekstremt almindelig

Der er egentlig slet ikke noget opsigtsvækkende ved G502. Det skulle i så fald være, at det er en telefon med Turbo-3G og en pris på under 2.000 kr. Af og til dukker der mobiler op, der ikke på nogen måde gør meget væsen af sig, hverken med opsigtsvækkende design eller avancerede funktioner. Men takket være, at det er gennemtænkte funktioner og fornuftigt formgivning, er de alligevel behagelige bekendtskaber, og G502 er en sådan mobil. Spørgsmålet er, hvor langt det rækker på mobilmarkedet i dag.

Den kan ses som en efterfølger til K530, og er tænkt at blive den næste basismodel i Sony Ericssons produktportefølge. En forskel fra K530 er, at den er udstyret med den nye webbrowser NetFront. Først og fremmest er det muligheden for at styre markøren helt frit over skærmen, der gør, at man lidt får fornemmelsen af at surfe "rigtigt". Men den føles lidt for langsom for at det helt skal være en fornøjelse, og det hjælper næppe, at vi ikke lykkes med at få en Turbo-3G-opkobling i gang. Men dens 2,2 tommer store skærm gør den heller ikke til en rigtig surfmobil, men takket være webbrowseren kan man alligevel holde ud at surfe på almindelige websider.

Gode webmuligheder

Her er det svært ikke at sammenligne med den dyrere K660, der markedsføres som en surfmobil, men hvor der i praksis ikke er meget, der adskiller dem, da webbrowseren er den samme. Selvom webbrowseren er usædvanligt god, synes jeg alligevel, at det i længden er alt for tålmodighedstestende at vente på, at store sider skal komme frem på skærmen, og siden vente yderligere ved zoom eller panoreringer. De to sidstnævnte ting er noget, man må bruge meget på den forholdsvis lille skærm. Med andre ord bør man holde sig til mobiltilpassede sider, hvis mobilsurfing skal være en fornøjelse med G502. Når man bruger mobilens webbrowser, er nytten af Turbo-3G i det hele taget begrænset. Hvis man derimod anvender mobilen som modem, er det betydeligt mere brugbart.

En funktion, der er nært beslægtet med de mobile websider, er RSS-læseren og dens mulighed for at have en ticker på startskærmen. Af en eller anden grund vil Sony Ericsson gemme den væk i beskedmenuen i stedet for i Internet-menuen, hvor jeg logisk set synes, den hører hjemme. Når man så har fundet den og fået den i gang, er der ingen tvivl om, at det en praktisk måde at holde sig opdateret på.

Musikken spiller

Undtagen surf-funktionerne er meget det samme som i tidligere Sony Ericsson-modeller. Alle basisfunktioner er der, ligesom medieafspiller med den nye grænseflade. Det er ikke en Walkman-mobil, men den er i hvert fald udstyret med Track-ID. Med Track-ID optager man nogle sekunder af en sang, enten fra telefonens indbyggede FM-radio eller helt enkelt musik, der spilles i omgivelserne via telefonens mikrofon. Programmet kobler sig op til en server hos Sony Ericsson og sammenligner det optagede med en database for siden forhåbentlig at kunne give besked om, hvad sang og artisten eller gruppen hedder.

Til de mere lette sider af mobilen hører naturligvis muligheden for at spille. Sony Ericsson har nøjes med kun at lægge et spil ind, men flere kan downloades. Det, der er lagt ind, er Quadrapoop, et Tetris-inspireret spil, der går ud på at placere ens genstande ved siden af hinanden – tilstrækkelig mange af samme slags, der rammer op mod hinanden, resulterer i, at de forsvinder, hvilket er det, man skal stræbe efter.

God radio

En anden type adspredelse kan telefonens radio stå for. En hurtig kanalsøgning finder og gemmer de kanaler, der er tilgængelige, og hverken lyd eller brugervenlighed lader meget tilbage at ønske. Derimod synes jeg, at det ville være dejligt, hvis Sony Ericsson kunne bruge den indbyggede antenne, der er i den nye W980, så man kunne bruge Bluetooth-headset eller slet intet headset, når man ville lytte til radio.

Når det gælder designet, lader jeg mig først vildlede af det usædvanlige tastatur og er mildest talt tvivlende overfor dets bølgende form. Men jeg vænner mig hurtigt til det, og afstanden mellem rækkerne sammen med de hvælvede taster resulterer i et tastatur, der er bekvemt og let at bruge. Kameraet er nok den her mobils svageste punkt. 2 megapixel uden autofokus eller fotolampe er ikke meget at prale af, men så er G502 heller ikke en mobil for den, der vil imponere omgivelserne med en funktionsspækket mobil.

Behageligt bekendtskab

Samtidig med, at G502 er et behageligt bekendtskab uden større mangler, er det ikke uden grund, at den føles lidt middelmådig. Især ikke, hvis man begynder at sammenligne den med konkurrerende modeller. Prisen for G502 er god, men endnu billigere er Nokia 6120 Classic. Altså en telefon i nogenlunde samme format med nogenlunde samme funktioner, når man først kigger – men der er en væsentlig forskel. 6120 Classic er en smartphone med Symbian som styresystem og S60-brugerfladen. Det giver betydeligt større muligheder på en række forskellige planer takket være systemets indbyggede funktioner og muligheder for at installere ekstraprogrammer. Hvis man er ude efter en Java-mobil med Turbo-3G og i øvrigt har præcis de funktioner, man finder hos G502, så er den sikkert et rigtig godt valg. Men ellers bør man virkelig overveje, om man ikke skal satse på en billigere model, eventuelt den lidt billigere forgænger K530 eller måske flotte sig med en dyrere telefon og få betydeligt større muligheder. G502 er en allround-telefon, hvilket er dens største styrke, men det er også en svaghed, at den ikke rigtig er klædt på til for alvor at kunne konkurrere hverken med pris eller funktioner.