Sony Ericsson ikke i TDC’s 3G-sortiment

Selv om Sony Ericsson i længere tid har produceret 3G-telefoner, er deres modeller ikke at finde i TDC's sortiment. Forklaringen er, at de ikke understøtter handover - altså muligheden for at flytte en i gangværende samtale mellem 3G og 2G uden at skulle ringe op igen. Det siger i hvert fald TDC

Sony Ericsson ikke i TDC’s 3G-sortiment

Man må sige, at det var en overraskelse, da listen over 3G-telefoner i TDC’s net blev offentliggjort. Listen indeholder kun få telefoner fra Nokia og få fra Samsung. LG og NEC er slet ikke til stede, men helt overraskende er også Sony Ericsson ikke med på listen.

– Det med handover har været et stort issue for os. Derfor er alle de terminaler, vi tilbyder, også godkendt – derfor er der også nogen, der endnu ikke er med endnu. Det er terminaler, som efter vores test ikke kan klare hand-over. Det handler i sær om Sony Ericsson, der ikke er i stand til det. Men når de bliver i stand til at flytte en samtale fra 3G til GSM, så tager vi dem ind i sortimentet. Og det regner vi da med, at de arbejder med.