Sony Ericsson J100: Flået for funktioner
En lillebitte skærm med store
kantede bogstaver. Skærmen
på J100 adskiller sig fra alle
andre mobiler fra Sony Ericsson, fordi
den er lille. Derfor er menusystemet
tilpasset derefter. Grunden er selvfølgelig,
at J100 er en af de absolut
billigste mobiler, der findes. For dem,
der vil surfe, lytte til musik og tage
billeder, er J100 helt i skoven. Har
man derimod mere moderate krav,
kan den være et alternativ. Den lille
skærm viser de få valgmuligheder,
der findes i menuen. Der er ganske
enkelt ikke så mange funktioner, man
skal ordne indstillinger til. Med så få
funktioner er der også kun få muligheder
for at fare vild i menuerne
for den, der mest er interesseret i at
ringe, at blive ringet til og at sende et
par SMSer af og til.
Derudover er der dog en del funktioner.
Telefonen har alarm, og der
er to forskellige spil at fordrive tiden
med. Eftersom skærmen er så lille, er
det dog to spil med meget begrænset
underholdningsværdi. Udover dette
er der kun to andre ekstrafunktioner,
og det er lommeregner og et stopur.
Ellers er der kun indstillinger til mobilnet,
ur, dato, sprog og mulighed for
at vælge, hvordan startskærmen skal
se ud.
Kan ikke modtage
billeder
Eftersom J100 ikke kan modtage
MMS eller på nogen anden måde
modtage billeder, er det kun mellem
et par medfølgende billeder, man
kan vælge. Mere fantasifuldt end det
bliver det altså ikke på startskærmen.
Men så medfører de tekniske
begrænsninger også, at billeder ikke
gør sig så godt på displayet.
De ringetoner, der følger med, er
polyfoniske, men ligesom med billederne
må man nøjes med de ringetoner,
der følger med fra start.
Man navigerer i telefonen ved hjælp
af flervalgsknappen under skærmen.
Den består af fire retningsknapper
og en knap i midten til at bekræfte
valg med. Det er en betydeligt bedre
løsning end et joystick, der let slides
op. Direkte fra startskærmen fungerer
navigationsknappen som genvej til
telefonbog, alarm, volumen og SMS.
Disse genveje ses også rent fysisk på
knapperne, hvis man skulle glemme
det. Knapperne på telefonen buler let,
og hele telefonen giver et plasticagtigt
indtryk, lidt som en sæbeholder. Derimod
føles den ikke skrøbelig, det er
blot en enkel telefonmodel.
De eneste knapper, der findes på
telefonen, er dem på forsiden. Det
er altså dem, man bruger, også når
man skal indstille volumen, som man
almindeligvis gør på knapper på telefonens
side.
J100 har generelt meget lidt at byde
på, men vil man bare gerne bruge den
til telefoni og sms-beskeder, så er den
faktisk et ganske godt køb.