Sony Ericsson K530: 3G-folkevognen opdateret
"Don’t fix what ain’t broken" lader til at være designfilosofien for K530. Lighederne er betydeligt flere end forskellene sammenlignet med de sidste 18 måneders modeller fra Sony Ericsson. Bortset fra farven er forsiden på K530 næsten identisk med K610, som vi testede sidste sommer. K610 kom i rød og sølv, mens K530 leveres i de lidt mere diskrete alternativer bronze eller sort. Opdateringerne af designet er ellers mildest talt forsigtige. K530 har fået en bagside med den tredige gummioverflade, og plasten, der omgiver tastaturet, bøjer af nedad som en liste mod kanterne til fordel for en mørkere ramme om skærmen. Målene er identiske med musikmobilen W610, men K530 har en smartere placering af headsetstikket og er nogle gram lettere, selvom den understøtter 3G. Målene indebærer også, at K530 med sine 14 mm. er en af de tyndeste mobiler i Sony Ericssons sortiment – udover W880, der er i en klasse for sig. Ciffertasterne er store firkanter – et funktionelt design, som vi foretrækker frem for de minimale runde eller aflange taster på modeller som K810 eller W610.
Brugervenlig radio
Musikafspilleren i K530 har ikke Walkman-logoet. Det har som følge, at grænsefladen er kedeligere, og visse finesser mangler sammenlignet med afspilleren i musikmobilerne. Den understøtter spillelister, men mere avancerede funktioner som albumgrafik, toplister og karakter er taget væk. Med sammenlignelige høretelefoner er der ikke noget galt med lydkvaliteten, men K530 leveres med et enklere stereoheadset og ikke med in-ear-høretelefoner med 3,5 mm-adapter, der følger med Walkman-mobilerne. Sony Ericsson har rettet en alvorlig mangel, som vi bemærkede ved K610 – nu er der en FM-radio med RDS i mobilen. Radioen, ligesom musikafspilleren, fungerer i baggrunden og er både vellydende og let at bruge. Det er få producenter, der kan konkurrere med Sony Ericssons FM-radio, når det kommer til grænseflade og finesser, men det havde været sjovt, hvis Sony Ericsson alligevel satsede på at forbedre radioen. RDS-funktionen bruger for eksempel kun felterne PS og AF til at vise kanalnavnet og til at finde stærkere sendere. Vi vil se en radio i mobilen, der også kan læse al information, som radiokanalen sender ud om sine programmer. Hvis du undrer dig over, hvilken sang der spilles i radioen, er der funktionen Track ID, som ved hjælp af en internetdatabase kan identificere den meste musik på få sekunder.
Menusystemet i K530 har vi set før – Sony Ericsson følger stilen fra tidligere modeller, og nyhederne er begrænset til opdaterede temaer, der passer til mobilens farve. Hovedmenuen indeholder tolv ikoner, mens undermenuerne består af lister. Menuen til indstillinger har mange alternativer og er inddelt i faner for at gøre navigeringen lettere. Ikonerne i hovedmenuen er flot animerede, og der er masser af visuelle effekter, når man åbner og lukker menuer og programmer. Trods alle kosmetiske detaljer virker mobilen hurtig. Det er forsinkelser, for eksempel når e-mailprogrammet skal starte, men ventetiden er sjældent mere end nogle tiendedele.
Samtalelyden er udmærket – både i røret og i højtaleren. Når en samtale er i gang, fører den venstre funktionsknap til en menu med alternativer som optagelse af samtalen og aktivering af højtaleren. Under overskriften Beskeder finder du udover SMS, MMS og e-mail en rigtig god RSS-læser, som er godt integreret med webbrowseren Netfront. Webbrowseren er hurtig og fungerer beundringsværdigt godt, selv med almindelige HTML-sider. Det eneste irritationsmoment er, at den automatisk vil begynde alle adresser med "www", selvom mobilsider sjældent begynder med det.
Download bøger
K530 leveres med to brugbare Java-programmer – Accuweather og Audibleplayer. Accuweather har vejrudsigter og observationer fra de fleste byer i Danmark og udenlandet fra siden med samme navn. Det tager nogle sekunder for programmet at koble sig op og opdatere informationen, men prognoserne præsenteres på en flot måde.
Audibleplayer bruges t