Sony Ericsson K600i: 3G med fin finish og finesser

Sony Ericsson K600i er en lille og flot 3G-mobil, som uden tvivl opfylder vore høje forventninger. Det er også den første 3G-mobil med FM-radio.

Sony Ericsson K600i: 3G med fin finish og finesser

Da Sony Ericcson kom med T610 telefonen, var det den første lille mobiltelefon med indbygget kamera. Det stilrene design og den rimelige pris gjorde T610 til en stor succes. Efter at have testet K600 har jeg indset, at den har alle muligheder for at blive en lignende succes. K600 har nemlig ligeledes en rimelig pris og er godt krydret med brugbare funktioner. Alligevel har den en slank og stilren form og desuden en god størrelse. K600 er nemlig endnu et eksempel på, at 3G telefoner ikke behøver være klodsede. Selv operatørerne lader til at have set denne telefons fordele. Derfor har Vodafone købt en egen version, der hedder V600, og konkurrenten Tre har en version, der hedder K608. I det store hele er der dog tale om den samme telefon.

Først lægger man faktisk slet ikke mærke til, at K600 har 3G, ikke før jeg begynder at bruge videosamtale eller andre 3G-tjenester som videonyheder og downloadning af musik. Det er, når man bruger disse funktioner, at man mærker, at Sony Ericsson virkelig har lykkedes med telefonen. Det er nemlig 3G, der er det ekstra krydderi ved den her telefon, selvom også de fleste af de andre funktioner er rigtig gode.

På bagsiden af telefonen finder man kameraet med beskyttelse af linsen. Når man fjerner beskyttelsen, tænder kameraet automatisk. Jeg holder kameraet vandret, når jeg tager billeder. Udløseren til kameraet kommer således til at være på telefonens overside. Et tryk på udløseren og billedet er taget. Kvaliteten på billederne er, som man kan forvente med et 1,3 megapixel kamera, men det kan være svært at få billederne skarpe, hvis motivet bevæger sig. Der er ikke autofokus men derimod et simpelt fixfokus, som giver lidt uskarpe billeder.

Der er også mulighed for at filme små videoklip, i ganske middelmådig kvalitet (176×144 pixel), men videoen er i god kvalitet, når man viser den på telefonen, og især lyden er perfekt. De almindelige billeder er derimod ikke i samme klasse som med Sony Ericsson K750 – en lignende telefon, der ikke har 3G, men et bedre kamera.

Lysstærk skærm

Denne model er i det hele taget meget lig Sony Ericsson K750. Menuer, FM-radio, programmer til kameraet og andre funktioner er stort set de samme. Forskellene ligger frem for alt i design, kvaliteten på kameraet, spil og 3G. Hovedmenuen består af 12 ikoner, som fører en videre til forskellige undermenuer. Funktionen er enkel og overskuelig. Det er let at finde frem til indstillinger, beskeder, billeder, video, medieafspiller og andre funktioner. Undermenuerne består ofte af forskellige faner, hvilket gør det let at få overblik. Adressebogen har plads til 510 kontakter. Hver af disse kontakter kan have 5 telefonnumre, hvilket indebærer, at man kan gemme ca. 2500 numre i alt. Man kan også gemme tre e-mail adresser, adresse, billede, stemmekomando, kommentarer og fødselsdag til hver kontakt. Informationen lægges ind under faner, hvilket giver super overblik.

Skærmen har et godt lys og er god. Dette er med til at gøre hele oplevelsen af telefonen til en fornøjelse. Frem for alt er en god skærm vigtig for fremvisning af billeder og givetvis spiller skærmen også en rolle, når jeg bruger telefonen til at se videonyheder, fodbold og andre videoklip, som jeg vælger på mobiloperatørens portaler. Skærmens størrelse er dog ikke lige så imponerende som dens kvalitet. Sony Ericssons 3G klaptelefon Z800/V800 har en klart større skærm, selvom antallet af pixel er den samme (176×220).

K600 er også den første 3G telefon med indbygget FM-radio. Netop radio i mobiltelefoner har vist sig at være en populær funktion. Den radio, som er i K600 er en RDS-radio, hvilket bland andet indebærer, at den selv skifter frekvens, hvis man f.eks. kører bil. Dermed får man den bedste modtagelse hele tiden og slipper for støj. Man kan gemme op til 20 radiostationer på telefonen.

Indbygget mp3 afspiller

Da jeg, mens jeg lyttede til radio på telefonen, ville bruge telefonen til andre ting, valgte jeg ‘Minimere’ i menuen til radioen, og så funger