Sony Ericsson K850: Kameramonster med kraft

For at få plads til den nye teknik i K850,

lader Sony Ericsson til at have prioriteret

teknik frem for format. Telefonen

er lidt tykkere end andre, men har en

pianosort overfl ade og smagfuld form.

De grå kanter på vores testtelefon skiller

sig en anelse ud fra den sobre for- og

bagside, måske et tegn på, at tekniker og

designer ikke har haft samme slutprodukt

i tankerne.

Vi har svært ved at forstå pointen med

den trykfølsomme fl ade i den nederste

kant af skærmen. Det er i praksis tre

knapper, der erstatter fysiske knapper.

Fordelen bliver naturligvis, at knapperne

kan ændre funktion, eftersom

deres opgave skifter afhængigt af, hvor

i menuerne man er. Ulemperne er betydeligt

fl ere. For det første er det svært at

vide, hvor præcis man skal trykke, men

det problem kan selvfølgelig løses ved

at prøve sig frem. Telefonen har altså

ikke en rigtig touchscreen. Det er listen

under skærmen, man skal sigte efter. Når

man rører listen, mærker man, at der slet

ikke skal et hårdt tryk til for, at telefonen

reagerer. Tvært imod er det let at

ramme knapperne ved en fejl, for listen

sidder kun én millimeter fra den øverste

række fysiske taster under skærmen.

Paradoksalt nok vil de tre knapper dog

ikke altid reagere, når vi virkelig trykker

med vilje. Reaktionen er dårlig, og ofte

må vi klikke både to og tre gange, inden

telefonen reagerer.

Inspireret af Playstation

Navigationsknappen, som man bruger til

at manøvrere sig frem mellem funktionerne,

er mere pålidelig. Den her knap

omringer tallene 2 og 5 på tastaturet, så

det virker logisk, at de tal skal bruges til at

bekræfte forskellige valg, men til det skal

man i stedet bruge knapperne i kanten

af skærmen. Den største fordel, der også

viser fordele med systemet og menuerne

i K850, er, at også denne knap kan bruges

på fl ere måder. I for eksempel billedvisningen

kommer et halvgennemsigtigt

vindue frem på skærmen. Den viser,

hvilke funktioner navigationsknappen

har; skift billede, send billedet, giv det

aktuelle billede en etiket. Både i forhold

til form og funktion føles mediedelen

meget fornem, måske ikke så underligt

med tanke på, at dette er en kameramobil

med fem megapixel. Udseendet er en

fremtidsinspireret historie, der er lånt

fra Sonys Playstation. Små transparente

ikoner og menuerne gør, at det føles

moderne. Menuerne kan præsenteres i

fl ere lag, så når vi lytter til musik, kan vi,

mens aktuel musikinformation lægges

i baggrunden, bladre i spillelisten, der

vises i et lag ovenover. Musikafspilleren

er god, og selvom det ikke er præcis den

samme version, der sidder i Sony Ericssons

Walkman-modeller, får man albumcover

vist og kan skabe spillelister. Man

kan derimod ikke styre musikken uden

at trykke sig ind i musikmenuen.

Levende skærm

Hvis man vælger at lægge telefonen ned,

mærker telefonen det og vender skærmbilledet.

Desværre fungerer det kun i

medieviseren og ikke i telefonens andre

dele som for eksempel i webbrowseren.

Men alligevel en smart funktion.

Selvom udseende og funktion fra

medieviseren ikke går igen i hele menusystemet,

er der ingen tvivl om, at det er

meget funktionelt, stabilt og velgjort. Er

man ude efter en smartphone med store

muligheder til at downloade programmer

og udvide funktionaliteten, skal man

ikke se på K850. For den her type telefon,

skulle Sony Ericssons menusystem og

mange af funktionerne derimod være

de bedst tilgængelige. Det gælder først

og fremmest grundlæggende funktioner,

der er både enkle og logiske. Håndteringen

af samtaler, SMS, e-mail og

indstillinger er for eksempel alle smart

opbygget, og det er helt enkelt tydeligt,

at man har gennemtænkt detaljerne og

har lang erfaring med det her. Som et

eksempel giver e-mail en udmærket

oversigt, hvor den vigtigste information

vises, uden at den fylder for meget

af skærmens omfang.

Gennemtænkt og lækker

Det meste føles meget gennemtænkt,

og lækre funktioner som for eksempel

at sende SMS til den, der<