Sony Ericsson klar med T310

Sony Ericsson klar med T310

Der er joystick, farveskærm og heftige spil i den nye Sony Ericsson T310, der i dag blev præsenteret over hele verden.

Magasinet Mobil var med til præsentationen i Danmark. Og T310 tegner på forhånd godt.

Telefonen er først og fremmest en ungdomstelefon. Det ses på den heftige satsning på spil i telefonen, der har Tony Hawk’s Pro Skater 4® skateboardspil – der er kendt fra andre spillemiljøer end mobiltelefoner – med som standard.

Man kan selvfølgelig også downloade andre JAVA-spil til telefonen.

T310 har også MMS og e-mailfunktioner. Særligt MMS er interessant i telefonen, fordi man kan gøre sine mails personlige med rammer og lave meget avancerede MMS's på hjemmecomputeren i programmet MMS Home Studio PC software.