Sony Ericsson klar nummer to i Danmark

Seneste tal fra GFK viser at Sony Ericssons markedsandel nu er på 31% - dermed er Sony Ericsson klar nummer 2 på det danske marked. Spøgsmålet er, om nummer 3,4 og 5 har to-cifrede markedsandele

Sony Ericsson klar nummer to i Danmark

Sony Ericsson stormer frem i Norden, og lige siden at Ericsson og Sony gik sammen i 2001, er der opnået fantastiske resultater i Norden. I efteråret opnåede Sony Ericsson at blive markedsleder i Sverige og nu er turen kommet til Danmark, hvor de seneste tal fra GFK viser, at Sony Ericsson har en markedsandel i november på 31 procent – målt på antal styk.

– Vi er naturligvis utrolige glade for den modtagelse, vi har fået i Danmark hos forbrugerne. Det er klart, at vi ser dette som et stærkt signal om at kvalitet og kombineret med det bedste fra Sonys verden med Spil, Musik og kvalitets kamera er faldet i forbrugernes smag, lyder det fra Peter Lundbergh.

Med indgåelsen af samarbejdet med Sony fik det nye Sony Ericsson et utrolig stærkt fundament, som de med de to sidste års videreudvikling i dag kan nyde godt af. Med Ericssons førende position inden for kommunikation og mobil teknologi kombineret med Sonys førende position med PlayStation, Musik og forbrugertænkning, har Sony Ericsson formået at komme med nye og spændende telefoner med den rigtige blanding af underholdning og seriøsitet – både til privat og erhverv.

Forbrugerne får i dag langt mere for deres penge end de fik for få år tilbage – Tidligere var det mere eller mindre et spørgsmål om et nyt model nummer og en lille ændring i designet. I dag derimod sker der hele tiden en rivende udvikling fra telefon til telefon. Først kom der farver, BlueTooth, så kom der indbygget kamera og spil.

– Jeg er ikke i tvivl om, at Sony Ericsson har det rigtige at tilbyde den krævende forbruger i dag. Vi har et kæmpe univers med i bagagen fra Sony i form af underholdning – Spil, Musik og film – men det er naturligvis ikke nok bare at tro, at sjov og underholdning sælger – Det er i høj grad et spørgsmål om at se det med forbrugernes øjne og lave noget som skaber værdi – Det er måske nok det vigtigste vi har fået fra Sony, lyder det fra Peter Lundbergh, der sammen med Morten Aagaard holder finnerne fra døren.

Spørgsmålet er, hvem der så besætter 3, 4 og 5. pladsen og om de overhovedet så har et to-cifret markedsandel. Nokia besætter førstepladsen og har hidtil haft en markedsandel på næsten 65 procent – en markedsandel som vi her på Mobil dog er overbivste om også er blevet en smule mindre. Men selv ved en markedsandel på 50 procent, er der kun 19 procent til deling blandt alle de andre producenter.

Siemens har tidligere meldt ud at de er nummer to i Danmark – men det var i Siemens tilfælde ikke muligt at få verificeret tallene eller ensige få oplyst, hvor de tal stammede fra.

Fra sikker kilde oplyses det dog, at Siemens nærmer sig 20 procent i markedsandel her i Danmark og at Nokia i det seneste halve år har mistet henved 20 procent af markedsandelen i Danmark.