Sony Ericsson lancerer nye telefoner 1. marts

Opdateret med billeder! I følge Mobils oplysninger, planlægger Sony Ericsson en stor pressekonference 1. marts.

Sony Ericsson lancerer nye telefoner 1. marts

Mange producenter lancerer i den kommende uge nye mobiltelefoner i Cannes på 3GSM World Congres. Men Sony Ericsson venter til 1. marts.

– Vi har normalt ikke produktlanceringer i Cannes, eftersom det mest er en operatørmesse, lyder det fra Sony Ericssons nordiske chef Roger Bolander til Mobil.

Spekulationerne om, hvad Sony Ericsson skal lancere er allerede i fuld gang. Herunder er de nye Sony Ericsson modeller, som de ventes at lancere.Endnu handler det mest om rygter, nogen bekræftelse fra Sony Ericsson, har det ikke været muligt at få.

Klara hedder K750

K750 er navnet på Sony Ericssons kommende kamera telefon. Den har også gået under navnet “Klara” og en er smart lille telefon med 2 millioner pixels.

Formatet skal til forveksling ligne T610 og T630, men mediamulighederne er langt større.

Foruden det højtopløste kamera, skal modellen have indbygget MP3-afspiller og understøtte hukommelseskort af typen Memorystick Pro Duo.

V800 uden Vodafone

Helt sikkert er det også, at Sony Ericsson mindst lancerer en ny 3G-telefon – og den mest sandsynlige er en variant af succesmodellen V800, som Sony Ericsson producerer til Vodafone. Meget tyder på, at Vodafone har betalt sig fra at have eksklusivitet på modellen i nogle måneder.

P910 med 3G

Motorola har jo allerede lanceret en Symbian-smarthpone med 3G. Nokia har det også. Og nu er tiden kommet for Sony Ericsson. Derfor tyder alt på, at der kommer en efterfølger til P910 med 3G. Rygterne siger, at modellen delvis skal lanceres som en spiltelefon, hvilket vel kan være lidt svært at kapere for erhvervskunderne. Med mindre der da er indlagt golf :-)

Billig kameramobil – K550?

Alt tyder også på, at Sony Ericsson lancerer en billigere kameramobil – der sigter mod ungdommen. Måske en lavprisvariant af K750? Vi tror den kommer til at hedde K350 eller K550. I følge vore oplsyninger går denne model internt i Sony Ericsson under navnet Kristina – og selv den skal have indbygget MP3-afspiller, Bluetooth og e-mailklient.

Klaptelefon med GSM/EDGE

Sony Ericsson Z500 er en mobiltelefon med GSM, men som også understøtter EDGE. Lanceringen af Z500 i Danmark bliver ikke til noget – formentlig fordi der er en nyere model på vej.

Noget mere usikkert…

Lavpris 3G?

LG har vundet masser af point på at lancere billige 3G-telefoner, der har kunnet sælges rigtigt billigt. Og spørgsmålet er, om ikke Sony Ericsson også hopper på den vogn. Markedet er i hvert fald modent til det nu.

Karin erstatter T290? ?

Sony ERicsson er klar til at sælge den helt billige T290. Men spørgsmålet er, om ikke der er flere billige modeller på vej. Markedet er stort for billige modeller til lande, hvor der sælges rigtig mange mobiler. I sær Østeuropa er et stort marked. Der er allerde lækket billeder af en smart farveskærmsmobil ved navn Karin på Nettet.

Trykfølsom skærm og WLAN?

Et rygte, som Mobil også har hørt, er at Sony Ericsson arbejder med en model, der både har trykfølsom skærm og WLAN. Altså en mindre Smartphone end P910 og i et design, der kan sammenlignes med svenske Neonode. Vi må se…