Sony Ericsson: På vej med LTE og tablets
Sony Ericssons CTO (Chief Technology Officer) Jan Uddenfeldt har haft sin nuværende stilling i lige over et halvt år, og i løbet af denne tid har han været ansvarlig for at holde styr på forskning og produktudvikling hos Sony Ericsson. Af samme grund bør man tage det særdeles alvorligt, når en mand i Jans stilling kommer med fremadrettede udtalelser omkring Sony Ericsson.
Hjemmesiden
skulle have fanget Uddenfeldt ved dette års Mobile World Congress, og fået fortalt at Sony Ericsson er langt fremme i udviklingen af LTE-produkter. Sammen med ST-Ericsson og China Mobile har man ved årets MWC fremvist en fungerende LTE-prototype, og ifølge Uddenfeldt er de kommercielle produkter på vej "meget snart".
Uddenfeldt fortalte også at tablets er en vigtig del af markedet, og at Sony Ericsson indleder diskussioner med Sony omkring alle potentielle tablet-produkter. Ifølge Uddenfeldt bliver der tale om Android-tablets. Han fortæller ydermere at Sony Ericsson ikke har planer om at lancere nogle Windows Phone 7-produkter i øjeblikket, men at man samtidig ikke har sagt nej til Windows. I øjeblikket er der bare ingen grund til at skifte fra Android, som er attraktivt hos både kunder og operatører, fortæller Uddenfeldt, der dog samtidig fastslår at det ikke betyder at producenten lukker øjnene for andre muligheder.
Billedet herover stammer fra den hollandske hjemmeside
, der faldt over prototypen på messen i Barcelona.