Sony Ericsson Satio: Supermobilen Satio

Man kan ikke begynde med noget andet end kameraet, når vi nu har fået fat i den første mobil med 12 megapixel. Vi har da rørt ved Samsungs Pixon 12, men den var langt fra klar, da vi så den sidst.

Dette eksemplar af Satio er heller ikke hel klar, softwaren, som vi tester, er ikke den endelige, og der er en del ting i telefonen, der ikke fungerer. Men det gør kameraet – og det fungerer godt.

En bule over linsen

Til at begynde med påvirker kameraet formen på Satio. For at få plads til optikken har man ladet den øvre del af telefonen, hvor linsebeskyttelsen sidder, bule ud. Den nedre del af telefonen, hvor ciffertastaturet havner på touch-skærmen, er ret tynd. Den øvre del er derimod ret tyk.

Hele telefonen minder i øvrigt om et kompaktkamera. Hvis man ser på den fra siden, er den kantet med rundede hjørner og kameraknapper på siden. Linsebeskyttelsen er stor og glider til siden med et sobert klik.

Telefonen er bygget i plast, men giver alligevel et stabilt indtryk. Den er allerede ret stor og tung, og i metal ville den sikkert været blevet klodset. Som den er i dag, passer den fint i mine store hænder, men måske er kanterne lidt skarpe på langsiderne, og formatet er lidt firkantet. En rundere telefon ligger helt klart bedre i hænderne. Satio er stor, og du skal kunne nå fra den nederste kant med knapperne til den øverste del af skærmen for at kunne nå fanerne. At anvende den med en hånd er ikke optimalt, men det fungerer.

Hurtigt kamera

Når jeg går i gang med at fotografere, er der nogle ting, der udmærker sig. Til at begynde med er kameraet hurtigt. Det starter på et sekund, og vil du tage et billede med det samme, er det bare om at trykke af. I godt lys fokuserer det også hurtigt, og forsinkelsen fra du trykker af, til billedet tager, er mindsket.

Vil du tage yderligere et billede, er det bare at trykke hurtigt på kameraknappen, så aktiveres kameraet igen. I dårligere belysning bruger autofokussen lidt længere tid. Der er masser af indstillinger i kameraet, du kan indstille størrelsen på billederne fra 12 megapixel til 10, 9, 5 eller 2. Den største og de to mindste størrelser tages i 4:3-format, mens billederne på 10 og 9 megapixel tages i 16:9-format. Der er derimod ikke forskel i kvalitet mellem 12, 10 og 9 megapixel, eftersom det eneste, der sker, er, at billedet beskæres i over- og underkanten. De er stadig lige brede og i samme opløsning.

Præsterer jævnt

Jeg har sammenlignet kameraet med det i Nokia N86 og synes, at Satio er en smule bedre. For det første er Satio skarpere. Det er tydeligt, når man ser på billeder i rigtig størrelse på computeren og for eksempel sammenligner bladene på et træ. Rønnebærbladene er skarpe på billedet fra Satio, mens de er tværet ud på N86.

Sony Ericsson lader altså til at have bedre optik i kameraet. Desuden er støjreduceringen heller ikke lige så kraftig, som vi har vænnet os til, selvom den er der.

Større antal megapixel går ofte hånd i hånd med mere støj og udflydende billeder, men Sony Ericsson har fået vendt den trend ved at smide flere megapixel uden den uklare støjereducering. Kameraet lykkes også fint i de fleste situationer, også med blitzbillederne. Xenonblitzen lyser godt op, men tværer ikke ansigtet ud, som ellers er almindeligt.

Men der er stadig en del at ønske, for eksempel har Satio problemer med udtværede partier på flere billeder, hvor lyset er stærkt. Et tip er at arbejde med eksponeringskompensationen og gøre billederne lidt mørkere for senere at lysne dem i computeren.

Videooptagelsen er også god, godt nok lidt lyssvag, men for at kompensere for det sidder der en LED-lampe, der kan hjælpe til ved optagelse. Jeg synes, man har lykkedes med både detaljer og kontrast, og farverne virker også gode.

Ericssons første med Symbian

Kameraet er en overraskelse, det er styresystemet derimod ikke. Den, der kender til Nokia 5800, vil føle sig hjemme i Satios system. Det er Symbian S60 i touch-varianten, og meget er det samme som i 5800. Men der er også en del nyheder.

Man har tilpasset udseendet til at være lidt mere Sony Ericsson og lidt mindre Nokia. Det tydeligste er startskærmen, hvor man har lagt et fanesystem ind i den øvre kant. Der er fem faner, der giver forskellige funktioner, og i midten ligger startfanen. Der finder du genvej til musikafspilleren samt information om sangen, du spiller. Længst nede ligger genveje til blandt andet medie, beskeder og web.

Skifter du fane i den øvre kant, finder du favoritkontakter, bogmærker, billeder og genveje til programmer eller indstillinger. Disse faner kan du tilpasse med nye genveje eller kontakter, men en begrænsning er, at du ikke kan scrolle i dem – der er kun plads til otte linjer, så er det slut.

Nogle gang lider den af samme forvirring som i 5800, at visse ikoner kræver dobbeltklik, mens andre valg kan gøre med et enkelt tryk. Derimod er skærmen bedre end på 5800, den er ikke lige så følsom som en kapacitiv skærm, men helt sikkert god nok. Menuen har Sony Ericssons almindelige ikoner, og alt ser flot og ordentligt ud. I den tidlige version, som vi tester, er det klassiske mediebibliotek skåret ned to foto, musik og video. Med automatisk rotation af billedet kan du se billeder i både liggende og stående format.

Fotogalleriet er flot, og det er fint at kigge på billeder, eftersom skærmen på 3,5 tommer er både lysstærk og skarp. Derimod er videoafspilleren lidt begrænset, eftersom den mangler understøttelse af DivX og XviD, noget som for eksempel Samsung har fået i sine mere avancerede modeller.

Tanken er vel, at den skal anvendes sammen med Sony Ericssons program Media Go, der skal konvertere film til at fungere i telefonen. Da jeg tester det, tager det ikke kun ulideligt lang tid at overføre hundrede sange, desværre fungerer ikke alle filmfiler, til trods for at de er konverteret. Forhåbentlig har dette at gøre med, at vi tester en ufærdig version. Men de filer, der fungerer, ser rigtig godt ud på skærmen.

Masser af kameraknapper

Forsiden af telefonen er mest optaget af skærmen på 3,5 tommer. Længst nede er der tre knapper, de er smalle og aflange, som tre hævede streger. På siderne er der rødt og grønt rør, og i midten er der en menuknap, der tager dig til hovedmenuen. Holder du den inde, får du aktive programmer frem og kan skifte til det, du skal bruge.

På venstre side sidder en låseknap, der skydes til siden, opladerstik og hukommelseskortet, der behændigt nok er et MicroSD-kort i stedet for Sony Ericssons egne M2-kort, som man længe har insisteret på.

På højre side sidder en volumenknap, der også styrer zoomen, en udløser, en visningsknap til billedgalleriet og en knap til at skifte mellem stilbillede og video. Det, jeg savner mest af hardware, er et 3,5 mm-stik til høretelefoner samt Micro-USB til opladning. Sony Ericssons eget stik må gerne forsvinde samme sted hen som M2-kortet.

Kameraet styres også en del med skærmen. Det bliver tydeligst, når du anvender touch-fokussen og lader fingeren bestemme, hvor i billedet fokus skal være. Men til normalbrug kan man sagtens styre kameraet med knapperne på ydersiden.

Klarer det meste

Touch-skærmen fungerer altså fint, og den gør, at det er relativt let at skrive også lidt længere tekster som e-mail eller lange SMSer. Du kan benytte ciffertaster og T9 eller et qwerty-tastatur i stort eller lille format, og jeg synes, at træfsikkerheden er god. En fordel med skærmtastaturet er, at du også får æ, ø og å, noget, der ofte mangler på fysiske tastaturer på telefoner.

Eftersom skærmen er resistiv, kan du ikke kun skrive med fingrene, men også med penne eller andre redskaber, hvis du har behov for det. Men for mig er det nok at røre med fingerspidsen, menuerne er udformet sådan, at der er plads til at røre rigtigt.

Vil du ringe med telefonen, kan du selvfølgelig også det, jeg oplever ingen problemer med samtalekvaliteten, når jeg prøver den. Det eneste negative er, at lyden, når man bruger højtalerne, er lidt svagere på grund af meget små højtalere.

En positiv overraskelse er også webbrowseren, der med flash-understøttelse kan vise fuldstore sider – du er ikke begrænset til mobilversionerne. Jeg synes også, at man kan ramme links, der er små, men lige i webbrowseren kan det måske være smart med en pen.

Der er også en fane, der lader dig udføre de mest almindelige kommandoer som at tilføje bogmærker, søge på siden eller opdatere.

Udover kameraet har Satio altså det meste, man kan ønske sig i form af GPS, Exchange-understøttelse, Wi-Fi, DLNA, touch-skærm, radio og bevægelsessensor. Ser man på indholdet, mangler der ikke noget.

Og det meste fungerer, som det skal, hvis man ser bort fra de småting, der forhåbentlig bliver rettet inden lanceringen. Men man føler alligevel, at Satio, trods det fine kamera og de mange funktioner, var federe, da den blev vist frem første gang i tilbage i februar. Siden da har vi kørt 5800 en hel del og vænnet os til dens fordele og mangler. Samsung er kommet med telefoner med klart bedre videounderstøttelse, og når det gælder touch-skærmens funktion, er der flere modeller, hvor skærmen er skarpere. Indtrykket er, at Satio er en rigtig god telefon, bedst til at fotografere lige nu, men konkurrenterne slår den, når det gælder mange af de andre funktioner.

Batteritid/taletid

Producenten oplyser:

4 timer 50 minutter

Batteriets taletid for os:

XX timer xx minutter

Kommentar: Vi har ikke kunnet målebatteritiden, men den lever i hvert fald godt op til de små 5 timer, som Sony Ericsson melder ud med.

Spørgsmål&svar

Hvordan føles kvaliteten?

Den er bygget i plastik, men virker solid nok. Det, der generer mest, er, at bagsiden virker let at ridse. Den store linsebeskyttelse føles meget pålidelig og gaber ikke det mindste, men giver derimod et luksuriøst indtryk.

Er Satio en Nokia 5800 i Sony Ericcson-klæder?

Nej, det er den ikke. Der er da meget, der er lig, eftersom styresystemet er det samme, men Sony Ericsson har tilpasset det, for at telefonen skal ligne deres andre produkter. Satio er mindst lige så god til medie som 5800, men har et meget bedre kamera.

Er det den bedste kameramobil?

Så længe vi ikke har testet Samsung Pixon 12, tør jeg påstå det. Den tager skarpere og mindre støjede billeder end Nokia N86, der tidligere har vundet vores teste. Satio er den første kameramobil, som vores kolleger på kameramagasinet Zoom faktisk har været vild med.

Alternativer

Nokia N86 er ca. 1.500 kroner billigere, kører Symbian og har et rigtig godt kamera.