Sony Ericsson satser på musikken
Det er under 3GSM-messen i Cannes i næstkommende uge, at Sony Ericsson vil gøre rede for den udviklingsstrategi, som foretagendet planlægger at følge i 2005. Ifølge en pressemeddelelse afslører virksomheden allerede nu, at fokus i 2005 først og fremmest kommer til at handle om musik i mobiltelefonen.
Det er første gang, at Sony Ericsson præsenterer nye produkter under messen i Cannes. Magasinet Mobil vil naturligvis stå på spring og videreformidle oplysninger om de nyeste produkter, der lanceres under messen.