Sony Ericsson snart klar med Walkman 4.0
Sony Ericsson har høstet meget positiv kritik for musikafspilleren Walkman 3.0 til deres musikmobiler, og nu varer det ifølge kilder til Mobil ikke længe, inden de er klar med version 4.0.
Den nye version skulle kunne bruges på telefoner med med større skærme. Den første mobil med Walkman 4.0 skulle tilsyneladende være modellen, der går under kodenavnet Frida. Hvor stor skærmen bliver på den, står uklart, men hvis den skal være større end skærmen på en model som W960 med 2,6 tommer, kan vi godt sætte næsen op efter en skærm på 3 tommer eller måske endda mere.
Derudover er der ikke de store informationer om Walkman 4.0, kun at den forventes at se dagens lys, når Frida kommer engang til næste år.