Sony Ericsson svarer igen
De to mobiler, der kommer til Norden er T280, som er en opdateret version af T250, og R306, som er en radioinspireret klapmodel. Med R306 (og R300 – der dog ikke kommer til Danmark) genopliver Sony Ericsson R-serien, men i helt nye klæder. At R står for radio ligger lige for, da man også skulle bruge modellerne som almindelige transistorradio.
Stiller man dem op på siden har de også et design, der minder meget om en radio. Der findes ligeledes knapper til installerede radiostationer og indbyggede højtalere. Åbenbart kan radiomodtagere både AM og FM-radio til de interesserede.
Sony Ericsson R306
R306 kommer til Danmark og er en klapmodel. Udover at fungerer som clock-radio, har man også mulighed for at bruge Sony Ericssons populære tjeneste TrackID. På den måde kan man identificere musiknumre direkte når de bliver spillet fra radioen. Man kan også indspille så meget radio, som 8 MB nu tillader.
Yderligere har R306 et kamera på 1,3 megapixel og Bluetooth, hvor netop Bluetooth tidligere har været savnet i Sony Ericssons billige modeller. Den kommer i farverne sort og "champagnehvid", og der medfølger stereo-headset.
Sony Ericsson lancerer også T270 og T280, hvor det kun er T280, der kommer til Danmark. T280 er meget lig T250 i mål, vægt og udseende, og T280 skal vel også mest ses som en opdatering. Kameraet har fået 1,3 megapixel i stedet for tidligere 0,3. Der er tilhørende fotoalbum og Bluetooth. Farven bliver enten kobber eller "silver".
Der er endnu ikke oplyst nogle priser på deres kommende mobiler, men de oplyser at begge de modeller, der bliver lanceret i Norden, vil ligge i samme prisklasse som T250 gjorde ved lancering. Det betyder omkring 1.000 kroner, men der er ofte store rabatter på denne salgs modeller, når de endelig kommer ud.
For dem der er interesseret på de mobiler, der ikke kommer til Norden, er T270 identisk med T280, men bare uden kamera. R300 er en candybar-model med samme specifikationer som R306, men kameraet er kun på 0,3 megapixel og højtalerne er mono.