Sony Ericsson vil hjælpe dig med at komme i form

Sony Ericsson har som den første mobilproducent integreret en ny protokol i flere af deres modeller, så man nemt kan bruge dem som for eksempel pulsur eller cykelcomputer.

Sony Ericsson vil hjælpe dig med at komme i form

Flere og flere af hverdagens elektroniske dimser taler sammen i dag. Computeren, mobiltelefonen og fjernsynet kan i dag i mange tilfælde tale sammen, og nu begynder endnu en verden af gadgets at kunne kommunikere med vores mobil. Nemlig sportsudstyr. Og her er Sony Ericsson i førertrøjen.

Den trådløse protokol ANT+, der er ejet af Garmin, men frit kan bruges af alle, har nemlig igennem de senere år vundet indpas i verdenen af elektronisk sportsudstyr. Og netop denne protokol har Sony Ericsson som den hidtil eneste mobilproducent integreret i deres nye topmodel Xperia arc, mens også Xperia X8, X10 mini og X10 mini pro nu også har fået ANT+-understøttelse via den seneste software-opdatering.

Med ANT+ indbygget i sin mobil vil den kunne kommunikere med mange forskellige slags trådløst sportsudstyr, der også gør brug af ANT+. Blandt andet skridttællere, pulsbælter, digitale vægte og hastighedsmålere og powermetre på cykler, der flittigt bliver brugt i Tour de France for at se, hvor hårdt rytterne træder i pedalerne.

Du kan læse mere om ANT+ på www.thisisant.com.

Kilde: Sony Ericsson Product Blog (2)