Sony Ericsson vil skabe unik Android-mobil med egne programmer
Styresystemet til mobiltelefoner, Android, som Google står bag, kommer snart i en ny version og en række nye Android-mobiler fra HTC, Samsung og LG skulle ramme markedet i næste halvår.
Også Sony Ericsson sender en Android-mobil ud på markedet i løbet af i år, men det bliver først sidst på året. I et interview til Reuters, siger Sony Ericsson-chef Hideki Komiyama, at implementationen af de nye system kræver en række test og brugerstuider. Han understreger, at Android bliver et af de vigtigere styresystemer.
En anden årsag til, at det trækker ud med en Android-mobil fra Sony Ericsson er, at de fokuserer på at udvikle egen software for at skabe en mere unik telefon:
– Vi fokuserer på, hvordan vi kan skille os ud fra konkurrenternes telefoner, nu når vu bruger samme system i telefonenerne, forklarer Hideki Komiyama til Reuters.