Sony Ericsson W880: Gedigent håndværk
Vi har set Samsung og Motorola
komme med flere og flere
tynde mobiler. Metal og
gummi har erstattet plast på mange
covers. Her er Sony Ericsson ikke ligefrem
gået foran. Men nu hopper de
med på trenden, og gør det med stil.
W880 føles tyndere og mindre end
meget andet mobilværk. Sony Ericsson
W880 er dog ikke kun en velpoleret
overflade. Det her er en mobil i Walkman-
serien med 3G og mange gode
funktioner. I æsken finder man in-earhøretelefoner.
Hukommelseskortet,
der følger med, er på 1 GB.
Men lad os begynde med coveret,
for det er trods alt det, der gør denne
mobil til noget ekstra. Selvom jeg tester
mobiltelefoner hele tiden, kan jeg ikke
huske, hvornår en testmobil sidst fik så
meget opmærksomhed hos mine venner
og bekendte. Det skyldes ikke kun,
at den er tynd, men også den tydelige
ståloverflade med gummibagsiden. Faktum
er, at man let trives med følelsen af
den i hånden; ikke mindst den gummibeklædte
bagside giver en behagelig
følelse.
Ingen supertaster
Det, der derimod er lidt sværere at
vænne sig til, er tastaturet. Tasterne
er meget små og sidder desuden relativt
tæt. Det er let at komme til at
trykke forkert. Efter et stykke tid vænnede
jeg mig til det, og det gik for det
meste fint, men jeg har heller ikke så
enormt store hænder. Til SMS-skrivning
er W880 på grund af de små tætsiddende
taster ikke en supertelefon,
desværre.
Også styreknapperne sidder faktisk
unødvendigt tæt, hvilket også fører til
fejltryk. Knapperne er placeret under
skærmen i tre små ringformationer.
Men for eksempel knappen til webbrowseren
sidder meget tæt på tilbageknappen.
Nu kan jeg i og for sig godt
lide webbrowseren i denne telefon,
men det er alligevel irriterende, når jeg
kommer til at sætte den i gang ved en
fejl, når jeg er inde i besked-menuen.
W880 er en mobil i Walkman-serien.
Derfor er 3G godt, det er det til multimedie
genrelt. Jeg lyttede for eksempel
på radio via 3G-nettet. En ting, jeg også
gjorde via 3G, var faktisk at se på TV via
operatørens TV-tjeneste. Det fungerede
også fint, men det gælder om at have
høretelefonerne sat til, for selve lyden i
telefonens indbyggede højtalere er for
svag til TV-kiggeri.
At W880 har 3G ses selvfølgelig
også på, at den har et lille kamera til
videosamtale ovenover skærmen.
God til internet
Sony Ericsson hører til de producenter,
der bruger en hel del krudt på gode
funktioner til mobilt internet i sine telefoner.
Det mærker man også i W880.
Webbrowseren er Netfront, og det
fungerer faktisk at surfe på almindelige
websider.
Frem for alt er det godt, at der sidder
en RSS-klient i W880. Surfer jeg
ind på en side, der tilbyder RSS, får
jeg et RSS-ikon frem på skærmens nederste
hjørne, og så kan jeg gemme
adressen. (RSS kan også lægges ind
manuelt). RSS støttes af næsten alle
nyhedstjenester på nettet og betyder,
at man får de seneste nyheder i kort
form downloadet til mobilen.
W880 understøtter også Sony Ericssons
funktion til at blogge sine kamerabilleder
til en personlig blogside hos
gratistjenesten Blogger.
Kameraet er ellers ikke denne telefons
stærke side. Det er et 2-megapixelkamera,
som giver helt fine billeder,
men uden den skarphed, som man for
eksempel får med Sony Ericsson W610
eller K800. Billeder kan selvfølgelig
også sendes via MMS, e-mail eller
Bluetooth. Man behøver ikke aktivere
blogfunktionen, selvom den er smart.
E-mail er også en funktion, som
fungerer godt i W880. Desværre mangler
"Wizard"; som havde gjort det lettere
for uvante brugere at foretage indstillingerne.
Selve e-mailprogrammet
er dog flot og velfungerende – men
man kan ikke læse vedhæftede filer, så
er man storbruger af e-mails, så findes
der bedre modeller. Hele besked-menuen
er faktisk en af de stærke sider
ved denne telefon. Musikafspilleren
nås lettest ved hjælp af en lille orange
knap, der sidder øverst oppe på telefonens
side. Når afspilleren er i gang,
får styrepladen under skærmen en
ny funktion:<