Sony Ericsson W890 viser former

Nye billeder af Sony Ericsson W890, opfølgeren til W880, har fundet sin vej til os på nettet. Den har 3,2 megapixel i kameraet og eftersigende fyldt med Turbo-3G. Den skulle med stor sandsynlighed blive lanceret i London på næste tirsdag.

Sony Ericsson W890 viser former

Vi har tidligere skrevet og vist billeder af den nye tynde Walkman-mobil fra Sony Ericsson, og nu kommer der ydligere billeder fra et polsk website kaldet se-center.pl.

Det er stadig begrænset med nye fakta om modellen, men af billederne fremgår det, at telefonen indeholder et 3,2-megapixelkamera men ingen blitz eller fotolys. Der er et kamera på forsiden, så vi gætter på 3G, og eftersigende Tubro-3G, men det har vi tidligere bevist, at det skal tages med et gran salt selv om oplysningerne siger det.

Desuden viser den billeder på siden, så mon ikke der er samme gyro-funktionalitet som med W850 og W910. Og ifølge det polske site skulle modellen være 9,6 millimeter tynd, som gør den 0,2 millimeter tykkere end W880i.

På tirsdag den 6. november holder Sony Ericsson en stor lancering i London, hvor W890 med stor sandsynlighed vil blive fremvist. Mobil vil selvfølgelig være på plads og rapportere fra lanceringen.