Sony Ericsson X8: første indtryk af den billige Android-mobil
X8 er til forskel fra alle Sony Ericssons tidligere Androider slet ikke kompromisløs. Den skiller sig ikke ud på nogen fronter, men lægger sig i slipstrømmen af billige Android-modeller som HTC Wildfire, LG GT540 og Samsung Galaxy 5.
Skærmen er takket være den forholdsvise høje opløsning ganske skarp, men vigtige endnu måske så er den også hurtig i responsen. Dog er det ikke en skærm, der kan måle sig med de allerskarpeste mobilskærme i farver og kontrast.
Til forskel fra måden, som Googles Android-system ser ud i standardversionen, har Sony Ericsson lagt genveje i de fire hjørner på mobilens startskærme. Beskeder, tastatur, kontaktliste og musikafspiller er de funktioner, der ligger der fra starten. Men man kan indstille det, så man har andre favoritfunktioner der.
Det virker smart nok, men det virker underligt, at Sony Ericssons holder fast i løsningen fra de små X10 Mini-modeller, hvor man kun kan placere en widget per startskærm. Derefter må man lægge næste widget på næste startskærm til højre, og man må derfor bladre sig frem mellem startskærmene for at se alle widgets. Det virker logisk på de små X10 Mini’er med deres små skærme. Men på X8 burde der være plads til flere widgets per startskærm.
Webbrowseren er god til at tilpasse websider, så tekststykkerne tilpasses skærmen. Derimod kan man ikke zoome ind og ud ved at knibe fingrene sammen eller sprede dem i X8s webbrowser. Flashfunktioner på websider understøttes heller ikke, men derimod virker webbrowseren i X8 meget hurtig.
Kameraet har hverken fotolampe eller blitz, hvilket gør det svært at skyde gode indendørsbilleder i dunkel belysning. Ellers får man jo en mobil, der er koblet super godt op til Googles mange tjenester.
Det er dog meget skuffende, at X8 bliver lanceret med Android 1.6 og ikke en nyere version – ja vi havde selvfølgelig gerne set Android 2.2 i den. Hvornår det bliver muligt at opdatere til en nyere version af Android står uklart.
X8 forventes at få en pris omkring 1.700-1.800 kroner, hvilket umiddelbart virker til at være en særdeles skarp pris. Om man får smæk for skilling kan du læse i næste nummer af Mobil, der er på gaden midt i oktober.
Fakta Sony Ericsson X8:
Type: Smartphone med Android 1.6, touch-skærm
Vægt 104 gram
Mål: 99 x 54 x 15 mm
Taletid: 5 timer 40 minutter
Standbytid: 476 timer
Hukommelse: 128 MB indbygget, samt medfølgende hukommelseskort 2 GB Micro SD.
Maksimal datahastighed: 7,2 Mbit/s download, 2 Mbit/s upload
Bluetooth: Version 2.1 med stereo (A2DP)
Skærm: 3,0” kapacitiv touch-skærm. 320 x 480 pixel, 16 mio. farver.
Spil: CA Gold, Crazy Penguin, Tower Bloxx NY, Roller. Flere spil kan downloades fra Android Market.
Kamera: 3 megapixel med autofokus men uden fotolampe. Videooptagelse i 640 x 480 pixel.
E-mail: Ja, via pop3 og imap. Også Gmail og Exchange-synk.
Øvrige funktioner: FM-radio, Facebook, lommeregner, Track ID, noter, timer, stopur, stregkodelæser mm.
Tilbehør: Oplader, hukommelseskort, stereoheadset og USB-kabel medfølger