Sony Ericsson Z530: Den billigste musikmobil?

Z530i har store ligheder med Z520i. Det er en klaptelefon til unge, der tydeligt skal konkurrere med LG og Samsung, som begge har meget at byde på i segmentet. Skridtet fra Z520i til Z530i indebærer ikke forbedringer på alle punkter. Skærmen på Z520i var en TFT-skærm, men nu har Sony Ericsson i stedet valgt en skærmteknik, der hedder UBC (Ultra Bright Color). UBC er ikke andet end en STN-skærm med et stort antal farver, og især kontrasten er dårligere end på mobiler med TFT-skærm. Også den udvendige skærm er blevet nedgraderet på papiret sammenlignet med Z520i, som har en STN-skærm med 4.000 farver. På Z530i er der en monokrom skærm med orange tegn på sort baggrund. Farveskærme er fede, men jeg kan ikke lade være med at synes om retro-kvaliteterne i de varmt lysende bogstaver. Det udvendige display på Z530i minder mig om 80ernes computerskærme, hvor valget stod mellem orange eller grønne tegn.

Positivt overrasket

Z530i er let og lækker. Selvom for meget af overfladen er sølvglinsende, er der ikke brugt mange gram metal i mobilen. Min første mistanke var, at Z530i ikke kun ville være billig, men også føles billig i ordets negative betydning, men jeg blev positivt overrasket. Sølvlakeret plastik ældes jo desværre sjældent med glans, men pasformen mellem mobil og det løse cover er rigtig god, og hængslet føles gedigent og har ingen spor af mellemrum. Det medfølgende cover er sort og har en mat og ru overflade, som får mobilen til at ligge godt i hånden. Under batteriet er der plads til et af de nye Memory Stick Micro (M2)-kort. Mobilen leveres uden hukommelseskort, men hellere det end et kort, der er for lille og bare ligger og samler støv. Desværre er kortene dyrere end RS-MMC, Mini-SD og Micro-SD, som sidder i konkurrenternes mobiler. Systemstikket er af typen Fastport, som fungerer sammen med Sony Ericssons nyere USB-kabler og musiktilbehør.

Kræver øvelse af taste numre ind

Tastaturet er lidt specielt. Tasterne har en cirkelform, men det er kun den øverste række med cifrene et til tre, der kan bruge hele cirklens ydre, og de går et par millimeter ind i rækker nedenunder. Det giver en følelse af, at tasterne dækker over hinanden, hvilket giver lidt dybde indvendig i telefonen. Ulempen ved dette design er, at det bliver lidt sværere at mærke, hvor en tast slutter og en anden begynder. Det kræver øvelse at trykke numre ind uden at se på tasterne. Navigationsknappen er mere konventionel, og på siden af telefonen er der en ganske stor volumenkontrol, som også kan bruges med vinterhandskerne på.

Menuerne genkendes fra andre Sony Ericsson-mobiler og består af animerede ikoner og forklarende tekst. Forsinkelserne, når man navigerer mellem forskellige funktioner, bliver aldrig irriterende lange. Opkaldslisterne, filhåndteringen og nogle yderligere funktioner bruger faner, som gør det let at navigere mellem forskellige kategorier som ud- og indgående opkald eller filer, der er lagret internt eller på hukommelseskortet. Jeg kunne godt have tænkt mig faner for forskellige typer af beskeder og en mulighed for at sortere SMS og e-mails i mapper. Det fungerer intuitivt og problemfrit at ringe og modtage opkald med Z530i. Muligvis havde det været endnu mere tydeligt, hvis knapperne til at modtage og afvise samtaler havde været markeret med telefonrør i henholdsvis grøn og rød, men teksten på skærmen, som viser knappernes funktion, er svær at misse. Telefonbogen er hurtig at komme til ved at trykke navigationsknappen nedad.

Kontaktinformationen er organiseret under fem faner, som gør, at du slipper for at bladre i lange lister, selv om du har indført mange informationer om hver person. Navn og nummer findes under den første fane, derefter web- og e-mailadresser, billede og ringetone, arbejdsplads og postadresse og til sidst fødselsdag og et tekstfelt til yderligere information. Totalt set er telefonbogen rigtig god og kan definitivt måle sig med funktionaliteten i betydeligt dyrere mobiler. Et plus for at synkronisering