Sony Ericssons første mobil hedder T68i

Sony Ericssons første mobil hedder T68i

Så er de første billeder af T68i – Sony Ericssons første produkt – sluppet ud. T68i er en videreudvikling af T68, hvor de væsentligste forskelle er navnetrækket på mobilen, der nu bærer navnet Sony Ericsson. Derudover er der MMS og blandt andet et billedprogram, hvor man kan gemme flere baggrundsbilleder end i dag.

Flere medier skriver også, at der er kommet mere hukommelse i mobilen, det har dog ikke været muligt at få bekræftet de oplysninger.

I uge 10 – om små to uger kommer den store opdatering til T68-ejere. Den giver MMS og billedprogram – ganske som T68i. Så der er ikke tale om, at T68-ejere bliver snydt af en ny model.