Sony Ericssons nye siv
Sony Ericssons første tynde musikmobil W880 kom sidste forår og solgte rigtig godt – ikke mindst takket være sit børstede metalcover og sin tynde form. Men og på grund af sådan en tynd mobil havde fået indbygget 3G og god musikafspiller. Man kan i den nye udgave mærke, at Sony Ericsson har forsøgt, at gøre noget ved kritikpunkterne på efterfølgeren W890, hvor blandt andet tasterne er det mest åbenlyse.
Skærmen er præcis 2-tommer stor og føles helt okay. Det er muligt at vende skærmen horisontalt ved både webbrowseren og når man bladrer igennem sine billeder. Men der findes ingen indbygget sensor, der vender skærmen automatisk.
Sony Ericsson W890 er udstyret med den nye brugervenlige walkman 3.0
Den nye W890 er tynd, men ser ellers ikke meget speciel ud. Det er i stedet funktionerne, der er blevet forbedret i forhold til deres tidligere tynde model. Den nye musikafspiller Walkman 3.0 er installeret, og styrken er helt klart at den er brugervenlig, samt at den har ekstrafunktioner som TrackID og SensMe.
I telefonen findes Sony Ericssons nye mediemenu, der samler musik, billeder og film. Billederne bliver her blandt andet struktureret i måneder i en lækker oversigt. Her er det meget nemt at bladre mellem billederne horisontalt, hvor man også kan vælge at se billederne vertikalt.
Billedoversigten er let at overskue. Hvis man kigger rigtig godt efter kan man skimte Mobils nye cover.
En ting vi savnede ved forgængeren W880 var den manglende FM-radio. Det er en kritik, der er blevet rettet op på, så man kan høre på radio med RDS-feeds. Desuden vil telefonen også blive lanceret som en tv-mobil, da den både er udstyret med Turbo-3G og videostandarden H.264.
Selv om W890 mest vil blive markedsført som en musikmobil, er det også Sony Ericssons første mobil med den nye og smartere webbrowser Access. Sony Ericsson har nu efterlignet Nokia, og den nye webbrowser kan nu zoome ind og ud på websider. Hvis man for eksempel vil surfe på nettet, kan jeg trykke på #-knappen for at zoome ud og ind. Med navigationstasterne kan man styre en flade over websiden, og derved vælge hvorpå siden jeg vil zoome ind.
Kameraet tager billeder med 3,2 megapixel, men eftersom telefonen er så tynd, har man ikke fået plads til autofokus. Men I kan læse mere om billedkvalitet og telefonens øvrige funktioner i det kommende nummer af Mobil, hvor der vil være en mere fyldestgørende test.