Sony Ericssons walkman-phone fra imorgen

I morgen præsenteres Sony Ericssons nyeste skud på stammen af musikmobiler

Sony Ericssons walkman-phone fra imorgen

Da vi i firserne gik rundt med bærbar musik i ørerne, var det via en walkman, der afspillede vores kassettebånd. Sony var virksomheden, der begyndte at lancere den bærbare afspiller. Nu 25 år efter, lanceres Sony Ericsson Walkman-phone.

Under 3GSM-messen i Cannes for et par uger siden, afslørede Sony Ericssons Miles Flint, at virksomheden den 1. marts ville løfte sløret for deres nyeste produkt. Sony Ericssons Walkman-phones vil ifølge pressemeddelelsen "kombinere den optimale musikoplevelse og den optimale kommunikation fra mobiltelefonen, du altid har med på farten".

En række af de krav, der stilles til produktudviklingen, er at Walkman-phone fra Sony Ericsson skal være let-anvendelig, have fantastisk lydkvalitet og være baseret på åbne standarder.

Endnu har vi intet billede af det nye produkt, men vi bringer snarest yderligere detaljer.