Sony klar med ny mobil på IFA 2015

Sony har stort event på IFA 2015 den 2. september og meget tyder på, at de kommer med gadgets inden for wearables, spil, kamera og mobil - og netop mobilfronten ser ud til at byde på noget stort.

Sony klar med ny mobil på IFA 2015

Sony er naturligvis til stede på IFA 2015, da den tech-messe omfatter alle mulige former for gadgets – de afholder således stort event den 2. september og fra et billede, som selskabet tidligere har sendt ud, ser det ud til, at de kommer med nyheder inden for mange forskellige områder, blandt andet wearables, spil, kamera og mobil.

Se også: Sammenlign pris på Sony Xperia Z3 Compact

Sony sætter fokus på kamera

Tidligere i år kom Sony Xperia Z4, men kun til det japanske marked og siden da har spekulationerne gået på, at næste Xperia Z-model kommer til at hedde Xperia Z5. Noget tyder også på, at der kommer en Xperia Z5 Compact – altså en mindre udgave af Z5.

Sony Xperia GB har delt et billede på Twitter med teksten “Get ready for a smartphone with greater focus. All will become clear on 02.09.2015.”

 

Det kunne meget vel være den nye Xperia Z5, men det bliver vi klogere på den 2. september.

Se også: Guides og test af Sony Xperia mobiler

Hårdt konkurrence på kamera

Sony har gennem de sidste par år haft et af de absolut bedste kameraer i en mobiltelefon med modeller som Xperia Z2, Xperia Z3 og senest Xperia Z3+, så det bliver interessant at se, hvad de kan hive op af hatten for at gøre det endnu bedre.

I år har Sony fået knivskarp konkurrence fra både Samsung Galaxy S6/S6 Edge og LG G4, der har fremragende kameraer.

Se også: De bedste priser på Sony Xperia Z3+