Sony J5: Den nye Sony J5 har næsten det hele
Sony dummede sig virkelig, da GSM gjorde sit indtog i 90erne. Det store japanske elektronikfirma satsede helt enkelt ikke på GSM, det blev i stedet for til en hel masse mobiltelefoner i deres hjemland. Men Sony er begyndt at forstå, at hvis firmaet skal være med på vognen, når 3G-terminalerne skal ud på markedet, gælder det om at være hurtig. Derfor kommer de nu i sidste øjeblik med nogle rigtig smarte telefoner, både Z5 og J5 er to meget gode produkter.
Hvis Z5 kommer til at henvende sig til erhvervslivet så er det meningen, at J5 bliver en ‘folkelig’ model. Og med en pris på under 3.000 kroner uden abonnement bliver det her en supersælger.
Det er mærkeligt, at storebroderen Z5 er næsten en tudse dyrere end J5, da der næsten ingen forskel er mellem dem.
Et stort display, WAP og Mobile Explorer, højttalerfunktion og hittet, et rullehjul på siden af J5, som du bruger, når du skal ind i en menu. Nu er det slut med tastetryk hid og did. Rul hjulet hen til den rigtige menu og bekræft. Super let og det her må være fremtiden. Rullehjulet – eller »jog-dial«, som Sony har valgt at kalde det, kommer der hele tiden flere af. Nokia brugte det til 7110, men valgte det fra igen. Philips har indført det på deres nye modeller og flere synes at komme efter.
Når du ser telefonen forfra, ser du ikke hjulet, men du har ingen problemer med at finde det med venstre tommelfinger. Så skal du bare ind og vælge den rigtige meny. Når du har fundet den, trykker du på hjulet og vips, så er du videre inde i menuerne. Super enkelt. Selv den mest ikke-teknisk mindede person kan finde ud af indstillingerne og kan finde rundt i menuerne.
Det virker som om Sony virkelig har tænkt på det meste, da de lavede J5. Det eneste, man ikke kan med rullehjulet, er at bakke i menuerne. Telefonens udseende er virkelig lækkert; den vejer utroligt lidt af en telefon med alt det indhold at være: 85 g er ikke meget og jeg kan forestille mig, at de fleste forbrugere nu bemærker Sonys entré i mobiltelefonbranchen. Microsoft Mobile Explorer fungerede ikke rigtigt, som den skulle, da vi testede J5, men Mobil har testet MME tidligere og syntes om den.
At wappe med J5 er virkelig stærkt. Rullehjulet gør, at det er en ren fornøjelse at læse nyheder og andre sjove ting med WAP. Det store display gør også sit til det. Faktisk er det mærkeligt, at så få producenter har forstået betydningen af et stort display.
I J5 er der en udmærket kalender, hvor du kan skrive dine aftaler og blive gjort opmærksom på dem den dag, du skal huske dem. Desuden har den et verdenskort med aktuelle tider.
Et minus skal Sonys ringetoner dog have. De skratter og er ikke videre gode. Man bliver lige så irriteret over dem, som man bliver på isbilen, når den nærmer sig din vej.
Én sjov ting er J5s højttalerfunktion – med et enkelt tryk kan flere end én person høre med på din samtale. Og faktum er, at lyden er helt OK. Forresten er lyden i selve telefonen også ret god. En af de bedste blandt de telefoner, vi har testet. Men Sony kan jo også det dér med lyd efter alle de produkter, som firmaet har produceret.
Sony J5 har selvfølgelig T9, som letter skrivningen af SMSer. Vi kan dog konstatere, at Sony mærkværdigvis ikke har givet J5 en IR-port. Grunden hertil er, at Sony finder IR-port umoderne og satser på Bluetooth i stedet for. Men endnu finder vi ingen Bluetooth hos Sonys produkter.
Sony J5 henvender sig helt klart til erhvervsfolk, men eftersom prisen er tilpas lav (når man tænker på, hvor meget man får) så må målgruppen blive meget stor. Sony selv håber, at finesser som højttalerfunktion, foto-SMS og Mobile Explorer også kan lokke »almindelige« forbrugere til at købe J5. Sony har stor tiltro til denne telefon.
Den bliver lanceret i Danmark og Tyskland i løbet af kort tid og den store efterspørgsel fra hele verden har været godt for J5. Alle er lidt nysgerrige efter at finde ud af, hvad Sony kan præstere inden for mobiltelefon-branchen. Vi kan forestille os, at producenter som Motorola,<