Sony-lancering kan fremskyndes på Facebook
Sony Mobile har skabt en Facebook-app, der tæller ned til en kommende lancering af en ukendt Android-mobil. Til forskel fra andre nedtællinger, har man med denne nedtælling mulighed for at påvirke hastigheden gennem en knap til at spole hurtigt.
Ved at trykke på knappen, kan man gøre nedtællingen lidt hurtigere og forkorte ventetiden en smule. Flere tusind mennesker har allerede spolet fem i tiden, og det har resulteret i at lanceringen er fremskudt med minimum tre dage.
LÆS OGSÅ: To hårdføre Xperia-modeller fra Sony
I skrivende stund ser det ud til at lanceringen vil ende på den 20. juni, men det bliver sandsynligvis endnu tidligere.
Vi kender som sagt ingen oplysninger om den model, man planlægger at præsentere. Vi går dog ud fra at der er tale om en Android-smartphone, og ikke en tablet på nuværende tidspunkt.