Sony Music Unlimited smider prisbombe i hovedet på Spotify og Wimp
Sony Music Unlimited er en udmærket streaming-tjeneste, der dog er druknet lidt i de mange andre tjenester på markedet, som blandt andet Spotify, WiMP, Deezer og Rdio.
Men nu har Sony taget hul på en større charmeoffensiv.
Vigtigst er nok prisen, hvor man kan opnå massive besparelser. Det betyder, at du nu kan få 12 måneders abonnement for 540 kroner, binder man sig kun for en måned af afgangen, er prisen 89 kroner per måned eller 1.068 kroner om året, så der er tale om en rabat på næsten 50 procent.
Der skulle også snart være en opdatering på vej til iOS-brugere, så de ligesom Android-brugere får offline-brug af tjenesten, så man kan downloade musik til sin mobil, hvis man skal rejse til udlandet.
Også streaming i højere kvalitet, 320 kbps AAC-fil, den højeste kvalitet lydfil, du kan få fra nogen musikabonnementstjeneste, skriver Sony, skulle være på vej til iOS.
Streamer du musik? Sådan tager du den med på ferie uden at få skyhøj mobilregning – læs vores guide lige her.
Der skulle være mere end 20 millioner sange i kataloget hos Sony Music Unlimited.
Sony Music Unlimited bliver naturligvis også tilgængelig på den kommende Sony Xperia Z Ultra og det forlyder også, at man vil kunne bruge tjenesten på Sonys ur, SmartWatch 2, som kommer senere på året.
Med Music Unlimited kan brugerne afspille musik på flere forskellige typer enheder, herunder Sony BRAVIA Internet TV – både nye og ældre modeller lanceret i løbet af 2010 og 2011, Blu-ray-afspillere og hjemmebiografsystemer, PlayStation 3 og PSP, pc’er – herunder også VAIO pc’er, Sonys Walkman, Android-baserede tablets og smartphones – herunder Sonys egne tablets, samt Sony Ericssons Xperia-smartphones og endelig også på iOS-enheder.