Sony MW1 test: Så smart kan bluetooth headset også være
Hvis ikke du manisk gør alt for at forlænge batteritiden på din telefon, bruger en iPod Nano som armbåndsur eller vil have noget mikroskopisk til træningscenteret eller løbeturen, kan vi nok alle sammen blive enige om, at MP3-afspilleren er død som fænomen.
Nogle vil nok hævde, at iPod Touch har et eksistensgrundlag, men så er det nok nærmere som spillemaskine.
Sony Smart Wireless Headset Pro lykkes med kunststykket at have mere indviklet ”rigtigt” navn end modelnavn, så fremover kalder vi den helt enkelt MW1.
Det er et Bluetooth-udstyret lille apparat, cirka på størrelse med en lighter (bare lidt bredere), der lader dig bruge dine yndlingshovedtelefoner til at modtage samtaler og lytte til musik via mobilen. Men under den sølvfarvede nedre del, der også fungerer som klap, gemmer sig også et stik til micro-SD-kort.
LÆS ARTIKEL: Jabra Tour til sikker kørsel
MW1 kan nemlig bruges som en almindelig MP3-afspiller ud over at levere lyd og samtale fra telefonen. Tanken bag dette er, at du kan spare lidt batteri på telefonen, men mest at du kan tage musikafspilleren med til træningscenteret eller ud på løbeturen uden at skulle slæbe telefonen med dig.
Lidt for enkel
Anvendelsesområdet for denne type hybrider deler straks folk i to lejre: dem, der kan se pointen med den, og dem, der ikke kan.
Tilhører du den sidste gruppe, klarer du dig lige så fint med en Jabra Clipper eller lignende, hvis ikke du vil have ekstrafunktionerne.
Via enhedens display kan du nemlig se, hvilken sang der spiller, både via musikafspilleren og Spotify. Hvis du kører Android, får du desuden ekstrafunktioner som at se, hvem der ringer, og at se, når du har fået en sms.
Du kan også ringe til folk fra listen over seneste samtaler. Der er også en indbygget FM-radio, hvis du ikke vil lytte til din egen musik.
Alt sådan noget fungerer problemfrit med MW1, og det giver ingen problemer at skifte sang eller svare med enheden. Derimod virker styringen lidt bøvlet med en mikroknap på den ene side til at bladre i menu, og kontrollerne til at styre musikken bruges til at foretage valg og lignende.
Det bedste havde selvfølgelig været, hvis enheden fungerede som Sonys eget Smartwatch, hvor du kan modtage notificeringer fra en række forskellige tjenester via en Android-telefon. Men det havde betydet ekstra omkostninger i form af en touch-skærm, hvilket havde gjort enheden dyrere.
Lyden afhænger af valget af hovedtelefoner, men de medfølgende gør et helt okay stykke arbejde med at levere lys. Kvaliteten bliver noget bedre, hvis du bruger MP3-afspilleren i stedet for at streame musik, men det skyldes mest, at Bluetooth ikke helt leverer den bedste type lyd. Lyd ved samtale fungerer fint begge veje og giver ingen problemer med at høre for nogen af parterne.
Helt enkelt et godt Bluetooth-headset, der bliver endnu bedre, hvis du vil kunne lytte til radio og have en lidt mere separat MP3-afspiller ved siden af telefonen.