Sony SmartBand: Ring med fitness-armbåndet
Sony SmartBand: Gadgetfesten IFA 2014 er i fuld gang. Producenterne slås om opmærksomheden fra den samlede teknikpresse. En af dem er Sony, der blandt andet har vist de helt nye flagskibe Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact frem.
Men det er ikke kun telefoner, Sony kan vise frem. Ud over uret SmartWatch 3 har de nemlig også vist SmartBand frem, der placerer sig et sted midt mellem et træningsarmbånd og et smart ur.
Sony SmartBand bygger på sensoren Core, der blev lanceret på CES 2014. Det, Core gør, er at samle og logge alt, der sker i dit liv. Det handler ikke kun om, hvor mange skridt du tager, men også at kunne holde styr på, hvornår og hvor billederne blev taget med din telefon.
Men med Core var du tvunget til at synkronisere sensoren med en telefon for at kunne tage del af det data, der er samlet ind. Her kommer SmartBand ind i billedet.
På forsiden af det lille træningsarmbånd sidder nemlig en sorthvid blækskærm på 1,4 tommer, hvor du udover at se, hvad klokken er, også kan tage del i din seneste udvikling i din træning. Inden i armbåndet er der en 32 bit ARM Cortex-processor med 2 MB flashhukommelse. På kanten af Sony SmartBand er der kontroller til volumen og menu.
Indbygget mikrofon og højtaler gør det også muligt for dig at modtage og ringe samtaler ved hjælp af SmartBand midt under løbeturen. Armbåndet skal også kunne vise information ud fra visse stemmekommandoer. Men for at kunne gøre det, skal du først koble det sammen med en Android 4.4-telefon (eller nyere) via NFC eller Bluetooth.
Billig mobil? Se priser på Sony Xperia mobiler.
Sony SmartBand opfylder kriterierne for en IP68-klassificering, hvilket betyder, at armbåndet kan modstå støv, samt sænkes ned i to meter dybt vand.
Sony SmartBand pris
Armbåndet kommer i flere farver i løbet af efteråret, og ventes at få en pris på 160 euro, hvilket er cirka 1200 kroner.