Sony SmartBand lanceret – “livet er hvad du føler og gør”
“Livet er mere end de skridt, du tager. Sony SmartWear Experience handler både om følelser og bevægelse. Det er underholdning og information; det er, hvad du føler, og hvad du gør. Det handler om at bevæge sig, men mest af alt om at blive bevæget”, forklarer forklarer Sony i en pressemeddelelse.
Det første produkt fra Sony SmartWear-serien hedder Sony SmartBand, og de teknologiske detaljer vil, sammen med andre SmartWear-koncepter, blive præsenteret i de kommende måneder.
Sony SmartBand fungerer sammen med Android-mobiler og tablets og vil kunne bruges til at tracke, hvor langt man bevæger sig, hvor mange kalorier man forbrænder og den registrerer også, om det er sket til fos, på cykel eller i bil.
SmartBand holder også styr på ens billeder, hvordan man har kommunikeret med vennerne og den kan også bruges til fjernstyring. Enheden skulle også være vandtæt, så man kan gå i bad med det eller dyrke motion uden det går i stykker.
Læs om alle nyheder fra CES 2014.