Sony-tablets får snart ICS og mini-apps
Sony forventer at kunne udrulle Android 4.0-opdateringen i løbet af april måned til sine to tablets, Tablet S og Tablet P.
Foruden at opgradere til den senest version af Googles system, fortæller Sony at man også vil tilføje en række egne funktioner.
I lighed med Samsungs mini-apps, vil nogle af programmerne i Sonys tablets kunne køres i småt format, så det kan køre over andre apps, der fylder hele skærmen.
Webbrowseren, lommeregneren og fjernbetjningsprogrammerne skal kunne køres som såkaldte "små apps" samtidig med at man anvender andre apps.
Blandt andre ændringer kan det nævnes, at man forbedrer låseskærmen og giver mulighed for at tage panorama-billeder.