Sony uden Ericsson?
Vi har hørt om det mange gange før, men nu ser rygterne om at japanske Sony og svenske Ericsson er på vej hver til sit ud til at være bragt på banen igen. Det er det tyske site Manager-Magazin.de, der skriver, at en aftale om at slutte samarbejdet nu er tættere på end nogensinde før.
Ifølge Manager-Magazin.de overvejer Ericsson at sælge sine aktier i samarbejdet til Sony, der så skulle overtage al kontrol med virksomheden. For at kunne gøre det, forhandler Sony med bankerne om at få hele økonomien på plads, hvilket dog ikke skulle være den letteste opgave i den økonomiske situation, vi befinder os i i øjeblikket.
Kilde: Engadget Mobile