Sony Xperia Z1 – 5 grunde til at købe den
Sony Xperia Z1 er en vigtig milepæl for Sony, understregede Sony selv, da de præsenterede den i går. Og når man løber spec-listen igennem, så virker den også som en smartphone, som konkurrenterne skal have som målestok for egne kommende smartphones.
Vi lister her 5 grunde til, hvorfor vi vil købe Sony Xperia Z1 baseret på specifikationerne.
Skærmen. 5 tommer er en rigtig god størrelse, hvis man gerne vil have en smartphone med fokus på multimedie. Derudover har den en række skærmteknikker som Sonys BRAVIA TV-teknologi og Sonys TRILUMINOS Display for Mobile, som skulle give stærke naturlige farver og en fantastisk farveoplevelse .
Kameraet. 20,7 megapixel er i sig selv ikke garant for gode billeder, men med Sonys prisvindende ”G Lens” og en BIONZ for Mobile-billedprocessor, der betyder kort lukketid, tyder meget på, at Sony Xperia Z1 vil tage flotte billeder.
Vand- og støv-tæt. Sony sidder stadig solidt som den producent, der som standard har gjort sine smartphones vand- og støvtætte. Og det er ikke bare vandtæt som i, at den kan tåle lidt vanddråber. Den kan faktisk tåle at ligge i vand ned til en halv meters dybde i 30 minutter.
Processoren. Med en Qualcomm Snapdragon 800 processor med 2,2 GHz quad-core er nærmest statsgarati for, at der kommer til at være fart over feltet altid, når man bruger telefonen – også selvom man har gang i mange tunge apps.
Batteriet. Det er er på 3.000 mAH og med Sonys Battery STAMINA Mode, der automatisk lukker funktioner, når du ikke har brug for dem og genstarter dem, når du har.
Du kan læse meget mere om Sony Xperia Z1 her.