Sony Xperia Z2 vs. Samsung Galaxy S5 – Spec-fight !

Vi sætter Sony Xperia Z2 og Samsung Galaxy S5 hoved til hoved og kigger på deres specifikationer

Sony Xperia Z2 vs. Samsung Galaxy S5 – Spec-fight !

I går blev både Sonys Xperia Z2 og Samsungs Galaxy S5 præsenteret på Mobile World Congress i Barcelona.

Vi har taget et nærmere kig på hvad der adskiller de to nye topmodeller.

 

CPU, RAM og batteri

Kigger man på nogle af de mest tekniske specs vil man se at Samsung Galaxy S5 har en lidt hurtigere processor en Xperia Z2 – en forskel fra 2,5 GHZ til 2,3 GHZ.

Reelt kommer performance nok ikke til at have den store forskel på trods af denne forskel.

Xperia Z2 har da også mere RAM (3 GB mod 2 GB) end Galaxy S5, og kan derfor måske sagtens leve op til den lidt hurtigere processor.

På batteri-fronten er der lidt større forskel på de to modeller – 3200 mAh i Xperia Z2 mod 2800 mAh i Galaxy S5.

Xperia’en har selvfølgelig en marginalt større skærm den skal drive, men i følge de officielle estimater fra de to virksomheder, kommer Xperia Z2 nok til at holde sit batteri en smule bedre end Galaxy S5.

 

Kamera og video

Ved kameraet er Sony Xperia Z2 den klare vinder, hvis man udelukkende kigger på megapixels. Her trumfer dens 20,7 megapixel klart Galaxy S5’s “kun” 16 megapixel.

Dog hvis man kigger lidt nærmere, vil man se at Galaxy S5 tillader 1080p videooptalgese med 60 frames per sekund, hvor samme billedrate tvinger Xperia Z2 ned på en 720p opløsning.

Begge telefoner kan optage i 4K Ultra-HD opløsning, og der skal nok en sammeligning af billedemateriale fra begge telefoner til, for at vælge en egentlig vinder på kamerafronten.

Prissammenligning: Bedste pris Sony Xperia Z2

Prissammenligning: Bedste pris Samsung Galaxy S5

Alt det andet…

Telefoner er ikke kun tal, men også funktioner og features.

Samsung Galaxy S5 har fået en fingeraftryksælser som skal hjælpe dig med bla. at taste passwords hurtigt – her kan Xperia Z2 ikke helt være med endnu.

Til gengæld kan Xperia Z2 holde tæt under 1 meter vand i en time, hvor Galaxy S5 kun kan klare sig i 30 minutter – så hvis du er virkelig lang tid om at samle din telefon op efter du har tabt i vandet, er det nok Xperia Z2 du skal gå efter…

 

Hvilken model ville du gå efter?

 

Se alle specifikationerne her:

Sony Xperia Z2 Galaxy S5
Mål: 146.8 x 73.3 x 8.2 mm 142 x 72.5 x 8.1 mm
Styresystem: Android 4.4.2 (KitKat) Android 4.4.2 (KitKat)
Vægt: 163 g 145 g
Skærm: 5,2 tommer, 1920 x 1080 pixels, 424 ppi 5,1 tommer, 1920 x 1080 pixels, 432 ppi
Processor: Quad-core 2.3 GHz Krait 400 Quad-core 2.5 GHz Krait 400
RAM: 3 GB 2 GB
Indbygget hukommelse: 16 GB 16 / 32 GB
Plads til hukommelseskort: Ja – op til 64 GB Ja – op til 128 GB
3G/4G: 4G LTE 4G LTE
Wi-Fi: Ja, dual-band Ja, dual-band
Bluetooth: v4.0 A2DP v4.0 A2DP, EDR, LE
NFC: Ja Ja
Kamera: 20,7 megapixel 16 megapixel, 5312 x 2988 pixels
Videooptagelse: 2160p Ultra-HD & 1080p med 30 FPS, 720p med 60 FPS 2160p Ultra-HD  med 30 FPS, 1080p med 60 FPS
Radio: FM Radio med RDS Nej
Batteri: 3200 mAh Li-Ion 2800 mAh Li-Ion