Sony Xperia ZU afsløret på billeder

Sony Xperia ZU er nu afsløret på billeder med skærm på 6,44 tommer - og pen forventes at følge med.

Sony Xperia ZU afsløret på billeder

Sony Xperia ZU bliver lidt af en hybrid blandt hybrider, en såkaldt phablet.

Den er næsten for stor til at kunne kaldes en smartphone, mens den samtidig er for lille til at blive kaldt en tablet, hvor de mindste tablets ligger på 7 tommer.

Xperia ZU får nemlig en skærm på 6,44 tommer – U’et står for Ultra og det må være på grund af den store skærm.

Et fransk website har fået et billede af telefonen, som du kan se herover.

Den skulle køre med Android 4.2 og have en skærmopløsning på 1920 x 1080p. Vi må formode, at den også bliver vand- og støvafvisende lige som Xperia Z for at have et godt salgsargument over for en konkurrent som Samsung Galaxy Note 3.

Og nu vi er inde på Galaxy Note 3, så bruger Samsung meget krudt på at fortælle om den medfølgende pen, der kan være smart i mange situationer i arbejdsøjemed. På en presseinvitation, som Sony fornylig sendte ud, blev der også vist en pen, der skriver på en skærm, hvilket må ses som en klar indikation på, at Sony Xperia ZU også bliver udrustet med en sådan.

Xperia-Z-Ultra-Invite