Sony Z5: Z5 – et godt forsøg fra Sony
Der findes ikke kun tre store mobiltelefonproducenter; det blev gjort helt klart her sidste forår. En af de mere interessante tilløbere på det europæiske marked er helt klart Sony, som ellers producerer alt fra spilleautomater til diktafoner. Det bomstærke varemærke betyder, at det er nemmere for Sony at tiltrække kunder end for så mange andre mindre producenter.
Z5 er den første telefon i flere år fra Sony og blev lanceret for nogle måneder siden i f.eks. Tyskland og Storbritannien. Samtidig med Z5 lancerer Sony efter al sandsynlighed også J5 her i Danmark. Når nu Z5 slippes løs, bliver det den anden telefon på markedet – efter Benefon Q – med Microsofts WAP- og web-læser Microsoft Mobile Explorer.
Vi skrev meget detaljeret om denne software, da vi testede Benefon Q, og vores indtryk af programmet er ikke ændret siden da. Det er en god web-læser, som downloader flotte sider og har en enkelt og nemt betjent menu.
Derudover har den e-mail, som læser almindelig POP3-mail, som er indbygget. Både web- og e-mail læseren kræver, at man er koblet til internettet hos en af internetudbyderne, og det betyder, at der er en del installeringsarbejde til at starte med. Men det skal dog kun gøres én gang. Web-læseren er ikke en særlig anvendelig finesse; den er nok bare et sjovt salgsargument. Der er ikke rigtig brug for at kunne læse almindelige web-sider med en mobiltelefon – af flere grunde. Dels er WAP-sider tilpasset mobiltelefonens størrelse på displayet – noget, som web-sider ikke er. Dernæst er web-sider for det meste så store i datamængde, at det ikke er praktisk at skulle downloade dem. Når nu Sony lancerer hele to telefoner på samme tid, kan det også være lidt spændende at kigge på menusystemet i de forskellige telefoner.
Sony har af en eller anden grund valgt to forskellige grænseflader (interface)??? i de to modeller, og vi er tilbøjelige til at sige, at Z5eren er en anelse ringere end J5eren. Dette på trods af, at J5 er den billigste af de to. Forskellen ligger i, at man har visualiseret menuerne.
På Z5 havner man i en karrusel-menu, som minder lidt om et gammelt rondel-kartotek og som virker lidt rodet, mens J5 har en tydeligere menu med svævende bobler. Jeg ved, det lyder lidt tåget, men J5 har en 3D-fornemmelse, som virker, og både sætninger og symboler er mere klare.
Men det er ikke sådan, at Z5 er dårlig; den er bare lidt ringere end J5. Hvis man kigger på størrelsen, er Z5 derimod godkendt! Den minder om Ericssons nye T20, men er lidt mere fiks og ikke helt så tyk. Begge telefoner har dæksel og på Z5 dækker det over halvdelen af displayet. Det er en smart løsning, da det er muligt at styre visse funktioner på trods af, at telefonen er sammenfoldet.
Styringen foregår med et rullehjul – eller »jog-dial«, som det hedder i Sony-sproget. Når telefonen er sammenfoldet, trykker man rullehjulet bagud og kommer på den måde ind til indstillingerne til ringetoner. Når man åbner dækslet, giver rullehjulet flere muligheder. Når man drejer nedad, kommer man ind i telefonbogen, et tryk indad fører én ind i den almindelige menu, og hvis man trykker hjulet bagud, i bundleje, kommer man ind i menuen til Microsoft Mobile Explorer. Selv om det tager et stykke tid, før det går op for én, at hjulet kan trykkes frem og tilbage, ind og ud, er det helt enkelt at styre alle funktioner og indstillinger ved hjælp af det lille hjul. Og for det meste er det godt.
Et minus er dog, at man hurtigt får krampe i tommelfingeren. I hvert fald, hvis man wapper en del og skal skrue hjulet op og ned hele tiden. Nu har vi jo ikke kunnet teste telefonen i længere tid, men måske er der bare tale om træning.
I øvrigt ligger telefonen fint i hånden og er enkel at håndtere med én hånd. Tasterne er ikke ret store, men det er ikke svært at trykke rigtigt.
Displayet er rigeligt stort og en lille finesse, som Sony har fundet på, er en skærmtrold i form af et almindeligt ur, som vandrer hen over displayet, når man lukker dækslet.
Et svagt punkt for Z