Sony PSVR er størst inden for VR – men ønsker mere konkurrence

Sony dominerer markedet for virtual reality headset, men ønsker mere konkurrence for at skabe mere hype omkring VR.

Sony PSVR er størst inden for VR – men ønsker mere konkurrence

Er man absolut bedst og førende inden for et område, plejer man at være godt tilfreds med det. Men åbenbart ikke, hvis man er chef for Sonys VR-afdeling, trods deres totale dominans med PlayStation VR-konsollen.

Derfor oplever VR ikke stor nok vækst

Andrew House hedder denne Sony-chef, og i et interview med Reuters ved Tokyo Games Show i sidste uge fortalte han om sine visioner for selskabet. Han ser gerne, at hele VR-markedet voksede i stor stil.

Sony PSVR er blevet en dominerende spiller på markedet, men House er ikke ubetinget tilfreds med selskabets dominerende position. Han forklarer, at en så ny kategori som virtual reality har brug for, at flere platforme klarer sig godt for at holde interessen og sikre flere nye købere.

IDC har også for nylig offentliggjort en rapport, hvor VR/AR-markedet estimeres til at have vokset med over 25 procent siden samme tid sidste år. I rapporten står: ”Væksten på VR-markedet har været ret træg sammenlignet med andre nyere teknologier, da størrelsen på investeringer og, mere vigtigt, behovet for undervisning af slutbrugerne er meget høj for VR.

Selvom nylige prisfald på alle de store platforme vil gøre dem mere tilgængelige, er det stadig en stor hurdle for de fleste selskaber at gøre det muligt for kunderne at lære om produktet og prøve det, før de køber.”

Se også: Priser på VR-headset

 

Sony størst på VR – er også billigere 

Sony har ellers ifølge International Data Corp solgt 500.000 headsets i kvartalet frem til juni måned, hvilket altså placerer dem i den absolutte førerposition foran Oculus Rift fra Facebook og HTC Vive.

Netop prisen og tilgængeligheden af PlayStation-konsoller kan da også have med Sonys popularitet at gøre. Sonys headset koster nemlig kun det halve af Oculus Rift, hvilket da også har fået producenterne til at sætte både Rift og Vive ned i pris.

Der er dog flere konkurrenter på markedet, ikke mindst Samsungs Gear og Googles billige Cardboard og deres nye, og stadig billige, Daydream View. Sony har dog tidligere udtalt, at de ikke ser Samsung som en konkurrent.

Se også: Nyheder om VR