Sort og stilren Walkman-phone fra Sony Ericsson

Synes du W800 er en kende for frisk i farven, så er W810 lige dig. Sort og stilren. Bedre menuer, bedre skærm, bedre navigationstast er nogle af ingredienserne i denne nye Walkman-telefon, der lander i butikkerne netop i disse dage.

Sort og stilren Walkman-phone fra Sony Ericsson

Sony Ericssons nye Walkman-telefon er sort, stilren og formgivet, så den kan leve op til kravene fra de mest designbevidste. Med W810i kan man lytte til sin favoritmusik, ligegyldigt hvor man befinder sig. Lydkvaliteten er fornem og det medfølgende hukommelseskort på 512 MB kan rumme omkring 150 musiknumre.

Sony Ericsson introducerer samtidig med W810i det nye højttalersæt MPS-60. Højttalerne er små, lette og portable i ordets bedste betydning. Lydkvaliteten er lige så god, som højttalerne er små. Så aldrig tidligere har det været så enkelt at dele musik – hvor som helst og når som helst. Højttalerne skal blot kobles til en W810i, så drives de af telefonens batteri. Dette forventes at højttalerne kommer til at koste i omegnen af 500 kroner.

Sony Ericsson W810i er den komplette musikafspiller, men den er også udstyret med et 2 megapixel kamera med autofokus og 4x digital zoom. W810i indeholder herudover spændende spil og en hurtig internetbrowser. Telefonen kan også synkroniseres med ens egen pc, så fx Microsoft Outlooks kalender og kontakter altid er opdaterede i telefonen. I øvrigt har W810 også EDGE, som Telia tilbyder.

Du kan læse en gennemgribende test af W810 i det nye nummer af Mobil, der er på gaden i morgen torsdag.