Specifikationerne for den nye HTC One afsløret
HTC valgte som bekendt ikke at lancere sin nye topmodel på Mobile World Congress i Barcelona i år, men gør det i stedet den 25. marts.
Om det er meningen eller ej fra HTC’ side, så findes der efterhånden intet nyt at fortælle om for HTC om den nye HTC One /HTC One 2 / HTC M8, til lanceringen.
Vi har allerede set billeder og lange videoklip og nu er de fleste af specifikationerne også afsløret.
Det er GSMarena, der har fået fingre i en salgsguide, som viser fakta om telefonen og hvad sælgeren skal gøre for at fange købernes interesse. Af denne kan man læse følgende fakta om telefonen:
System: Android 4.4 med HTC Sense 6.0
Mål: 146,36 x 70,6 x 9,35 mm
Vægt: 160 gram
Skærm: 5 tommer 1920 x 1080 pixel
Processor: Snapdragon 801, 2,3 GHz, quad core
Hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort
Batteri: 2.600 mAh
SIM-kort: Nano-sim
Vi kan notere, at (hvis rygterne holder vand) at den nye HTC One bliver tykkere end Samsung Galaxy S5 og Sony Xperia Z2, den får også svagere batteri end de to konkurrenter.
Prissammenligning: Bedste pris HTC One
Kameraets opløsning fremgår ikke af lækket, men man antager en optik på 1/3 tomme, blænde på f/2.0 og pixelstørrelse på 2µm.
Video i 1080p.
RAM-hukommelsen er heller ikke oplyst, men den får formentlig 2 eller 3 GB. Andre detaljer er et barometer og IR-port, men ingen FM-radio.
Mobil er naturligvis på plads, når HTC lancerer deres nye HTC One den 25. marts i London.