Spil Google Stadia på alle Android-telefoner
Frem til nu har man kun kunnet spille Google Stadia på udvalgte Android-telefoner, herunder Googles Pixel-telefoner og nyere Samsung Galaxy-flagskibe. Fremover bliver det anderledes.
Stadia virker nu på de fleste Android telefoner
Google har meddelt, at Stadia bliver tilgængelig på en lang række andre telefoner. Blandt de modeller, der er kommet med på listen over telefoner, der officielt understøtter Googles streaming-tjeneste, er OnePlus-enheder. OnePlus 8 og 8 Pro er allerede med på listen, men nu også OnePlus 7T og 7T Pro, OnePlus 7T 5G, OnePlus 7 og 7 Pro, OnePlus 6 og 6T, samt OnePlus 5 og 5T.
Ikke nok med det. Fremover kan man spille Stadia på alle de Android-telefoner, der kan installere den tilhørende app. Det gælder også telefoner, der ikke er med på listen med de officielle modeller.
Stadia kræver, at man har Android 6.0 eller nyere, så det er et forsøg værd på de fleste nyere Android-modeller. Mange telefoner kan altså blive interessante og gode gaming telefoner.
Google understreger, at det stadig er under udvikling, så det kommer ikke til at køre helt perfekt på alle telefoner, men man kan jo prøve, hvis man hører til dem, der har gået og ventet på at kunne benytte streaming-tjenesten.
Se også: Test af Stadia
Spil uden gamepad
Udover bredere mulighed for at spille, har Google også givet os lidt andet nyt i Stadia-regi. Blandt andet er der kommet mobile touch-knapper, så man kan spille på telefonen uden gamepad.
Man finder og aktiverer knapperne under Try Touch GamePad, når man har startet et spil uden at have en håndkontrol tilsluttet. Touch-knapperne er tilgængelige til alle spil i Stadia. Det er dejligt, at Google kommer med den mulighed, selvom det selvfølgelig ikke er alle spil, der er lige egnede til at styres på den måde.
Se også: Nyheder om gaming
Opdateringer i sagen
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 18/5/2020 vinklede vi sagen videre med en artikel der belyste emnet Test og anmeldelse af iPhone SE 2020 – for stort et kompromis – Den finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her..