Spil når nye højder hos Sony Ericsson
Spil til mobiltelefoner er det hotte samtaleemne i år. Spillene skal være avancerede, vilde og smarte, så vi ikke keder os, når mobiltelefonen holder fri fra almindelige mobilsamtaler.
Og vilde og smare mobilspil er netop, hvad det svenske spilfirma Synergenix går efter at skabe. Firmaet har derfor fået sin spilplatform lagt ind i den kommende mobiltelefon T300 fra Sony Ericsson.
Samarbejde betyder, at telefonen kan bruges til både sportsspil, strategispil og Atari Classic-spil.
Endnu er der kun omkring 10 spil på markedet til netop denne platform. Men op mod 30 spil ventes at være klar, når T300 for alvor kommer ud på markedet.