Spil på Sony Xperia 1 II uden at bruge batteri
Fra slutningen af juli bliver det muligt at købe Sonys Xperia 1 II. Udover topspecifikationer har telefonen nogle ret fede funktioner at byde på. En af dem er en ny gaming-funktion, der får batteriet til at holde længere end ellers.
Sony Xperia 1 II kan få strøm direkte fra oplader og ikke kun batteriet
Det er ellers gået fremad med batterierne i smartphones de senere år og der er tilmed telefoner rettet direkte mod gamers. Noget af det, man arbejder med, når det gælder gaming-telefoner, er, hvordan man køler dem ned. Når de bliver varme ved længere tids brug, får de problemer.
RedMagic 5G gaming-telefonen har en indbygget vifte, der skal klare problemet, men Sony har valgt en anden løsning med Xperia 1 II. Den kan få strøm direkte fra opladeren i stedet for at køre på batteri, når man spiller.
Med den såkaldte H.S. Power Control, hvor H.S. står får Heat Suppression, slået til, bruger telefonen ikke batteriet til at få strøm fra. Den har ellers et batteri på 4.000 mAh og understøtter USB PD lynopladning og Qi Wireless opladning. Når batteriet er inaktivt, mens man spiller, vil ophedningen af telefonen derfor være minimal.
H.S. Power Control-funktionen slår man til i Game enhancer-menuen. Udover at mindske varmen i telefonen, forlænger funktionen også batteriets levetid.
Se også: Test af Sony Xperia 1
Skærmen kan reducere bevægelsesslør
Udover batteriet på 4.000 mAh kan Xperia 1 II prale af en OLED HDR-skærm på 6,5 tommer med 4K (3840 x 1644 pixel) opløsning og 21:9-format. Refresh raten er stadig blot 60 Hz, men man får i stedet en funktion, der skal reducere bevægelsesslør.
I telefonen sidder 7nm Snapdragon 865 Mobile Platform fra Qualcomm sammen med Adreno 650 GPU og 8GB RAM. 256 GB intern hukommelse og mulighed for at udvide med MicroSD-kort. Den har Android 10 sammen med Xperia UI. Som vi så ofte har set det med Sonys telefoner, har også denne IP68-klassificering, så den er beskyttet mod vand og støv.
Den har stereohøjtalere med Dolby Atmos, og på højre side af telefonen finder vi en fingeraftryksscanner og en kameraudløser.
Kameraet er et triple kamera med tre sensorer på hver 12 megapixel, sammen med en 3D ToF-sensor, samt et selfiekamera på 8 megapixel.
Se også: Find bedste priser på Sony Xperia 1
Pris og tilgængeligehed
Prisen kommer til at ligge på 8.000 kroner. Bestiller man sin Xperia 1 II inden 28. juni, får man et par WF-1000XM3 trådløse earbuds med støjreducering med i prisen.
De koster normalt cirka 1.700 kroner.
Se også: Nyheder om Sony